Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
74 Dyrlund: Anmälan.
vil dette i virkeligheden sige, at i ord som købe er denne
lydovergang for længe siden trængt fuldstændig igennem hos det
aldeles overvejende flertal af befolkningen hele riget over, sa det
kun er et forsvindende, fornemt, mindretal, der mener også til
hverdagsbrug at burde udtale købe efter bogstaven, ligesom alle,
der vil gælde for dannede, gör det med købte og købt, medens
mange andre, ikke udelukkende Københavnere, siger køfte og kø/t
(mere almueagtig kefte og keft), svarende til den sælandske bondes
køvte og køvt (eller kevte og kevt; tillægsformen med stødtone)[1].
Overhovedet forekommer det mig lidt vildledende at tale om "den
københavnske dialekt", som var vor hovedstads sprog én dialekt,
eller i al fald uden nærmere at bestemme, hvad det er af det
københavnske, man vil have betragtet som "dialekt". Ganske bortset
fra de stadig indvandrende provinsboer (og Svenskere), der som
oftest først i andet led bliver fuldstændig københavniserede, tror
jeg, der særlig i en så stor by som København er al grund til,
det flydende i grænserne pa forbånd indrömmet, også i sproglig
henseende at sætte en tredeling: den fine portion (både den ægte
og den uægte) — middelklassen med sin mangeartede, forholdsvis
solide dannelse — endelig den talrige hovedstadsalmue med sine
mange forgreninger. For at tage et enkelt tilfælde (jf. Groth i
§ 28), er det ikke usandsynligt, at man foroven, og det er vist, at
man forneden er på veje til at udslette lydforskellen mellem f. e.
vaje og veje, hist ved at udtrænge "ej" (æg), — Jyden hos St.
Blicher[2] opfattede jo den nådige frues venlige tiltale kvaej (d. e.
kvæg!) som kavaj —, her ved at udstøde aj (bajersk o. s. v.). Den
dannede middelstand derimod, i og uden for København, er
hidindtil væsenlig uberørt af denne udjævningslyst: maj (med stød,
deraf at udmaje) holdes bestemt ude fra mej! (stødt., bydeform af
meje) og fra mej (uden stød, d. e. mig) o. s. fr.; hvilket for så
vidt stemmer med norsk (jf. Groth § 93 f.), som dog her i andre
henseender afviger fra dansk[3].
Hvad angår ej (åj), så har jeg endnu ved hundredårets midte
hørt gamle bønder udtale löjlig (jf. Kalkar), stoj, stqje med en
mellemlyd af o og å; men denne lydforbindelse har længe været i
tilbagegang[4] og er vistnok nu ved at uddø (selv i ord som
konvoj), hvorfor det er tidssvarende, at navneordene bcje og koje i Svend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
