Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
88 Dyrlund: Anmälan.
Men hvorn&r nåedes nu dette (hidtil) sidste trin i udviklingen?
Ja, selv bortset fra afskrivernes og udgivernes upålidelighed med
hensyn til betegnelsen, lader et aldeles bestemt svar herpå sig
næppe give. Skönt en vis ligelighed i fremgangen over hele linjen
vistnok må forudsættes, er det dog ikke nødvendigt at antage
fuldstændig samtidighed for alle de enkelte tilfælde. Provinsielle,
vel endog rent personlige, forskelligheder har sagfcens også her
gjort sig gældende. Som min personlige overbevisning vover jeg
dog at fremsætte: at man middelalderen igennem i det hele taget
ikke er kommen ud over mellemtrinnet (over leve). I så henseende
vilde jeg bl. a. beråbe mig på rimkrønnekens vers 2036 "ath the
skullæ vndher liggæ x) sodan dom", hvor læsningen i to ord tilmed
synes at give nok så godt versefald, jf. vers 746: "han willæ ickæ
ther weder gaa" (vedgå det), hvor weder, uden tvivl i
overensstemmelse med datidens udtale, endnu ikke er sammenvokset enten med
ther eller med gå; sml. vers 3141: "willæ han ickæ tha gangæ
ther wedh".
På den anden side er der ingen grund til at tvivle om, at
det jo har stemmet med en sildigere tids udtale, når endelig i den
1590 udkomne "i Dansken forbedrede" tekst af Jyske lov de to
ovennævnte steder (1, 16 og 2, 97), mod udgaven 1504, skrives i
ét ord offuerleffue (med genstand) og offueruere (uden genstand).
Det sidste ord blev imidlertid af flere grunde stærkt forsat i væksten.
Først fik det en medbejler i hosvære, der havde udviklet sig ad
lignende vej. I fortalen til Jyske lov nævnes de herrer, "thær
with wäre", hvilket også kunde heddet ywær warœ) men i yngre
håndskrifter ombyttedes med "ther hos wäre", som derfra gik over
i den ældste udgave (1504). Af sammensatte former har Kaikar
hosværende (1617), hvorfor nu bruges tilstedeværende, samt "til sligt
at––––hosvære" (1683) [tidligere vilde det heddet: hos at være]
og "de forretninger, han har hosværet", hvorfor nu måtte sættes
overvære(t). Störst livskraft viste nutids tillægsform, behandlet som
almindeligt tillægsord: "nogen af de hosværende" Danske lov 6, 6, 14,
"de hosværende personer" Vidensk. selsk:s ordb. 1802; men også
den må nu betragtes som uddød. Intetsteds findes spor til
sammendragning i datid, endsie i nutid: ikke alene er (gode mænd),
"som nærværendes hos var(e)", en stående formel i jyske retsakter
fra det femtende hundredår a), men i den "oversete" udgave 1590
af Jyske lov er det ovennævnte "der hosz vaare" bevaret i fortalen.
Dernæst havde man, når en styrelse var fornøden, det
hjæm-lige være hos (ved) at ty til, hvis man da ikke foretrak det tyske
bivane (med genstand).
l) Af Molbech og i Vid. selsk. ordb. urigtig opstillede som ét ord. —
"underligge en hard skæbne" Øhlenschlæger i brev til J. P. Mynster 1806
o. desl. ser ud som regelret udvikling heraf, men skyldes snarere tysk
indflydelse.
a) Dueholms diplomat, s. 43, Gamle jyske tingsvidner s. 27, Viborg
diplomat. 34*, 67 og 71. Er genklang af ældre latinske formularer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
