Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyrlund: Anmälan. 89
Hvad over være ang&r, har jeg fundet datid deraf i et
aktstykke fra omtrent 1550, nemlig i de fatnilieminder, som Iver Juel
(1556) "har ladet skrive og optegne". Håndskriftet findes i
Kle-venfeldts genealogiske samling i gehejmearkivet. Deri hedder det
blad 83 a: anno 1489––––var min faders––––og min moders
––––fæstensøl––––, "som offner var" biskop Hartvig o. s. v. De
to fremhævede ord er tydelig skrevne hvert for sig: det første i
slutningen af en linje, det andet i begyndelsen af den næste, uden
mindste spor af de to små skråstreger, der i håndskriftet tjæner
som bindetegn. Uden grund har man derfor i udgaven 1865 læst
"overvår" !), der altså er taget som indvirkende med som til
genstand, medens i virkeligheden som er styret af over, og
forbindelsen er ensartet med f. e. "huær, ær han gær withær" (Briks lov
1, 35), "þæt, han gar uithær" (Skånske lov 11, 4); "det gilde, (som)
jeg var til" o. s. fr. Rigtigheden heraf bestyrkes ved et andet
sted i samme håndskrift (bl. 84 a), hvor talen er om et forlig mellem
Mogens Munk og I. Juel "och mange vare offuer" 2). Men man
ser, hvor nær, ved den forandrede ordstilling, overgangen til den
moderne opfattelse (som biskoppen overværede) lå for hånden,
eller rettere: for tungen.
Siden er da også sammensmeltningen gået for sig, om end
hverken for datids- eller nutidsformens vedkommende. Moth i sin
ordbog har, rigtignok uden nogen som helst oplysning om böjning
eller betydning, nf. overvære 3), og den jyskfødte Gram bruger 1746
denne form som indvirkende udsagnsord: "han måtte overvære den
sidste sammenkomst" *). Men at dette har været noget temmelig
/enestående, tor sluttes såvel af, at Rostgård i sin ordbog kun har
den omskrevne form være overværende, som af, at P. v. Haven
1744 som sammensætning af være ikke opfører noget "overvære" *),
og af, at dette ligeledes mangler i de to danske ordbøger fra
hundredårets slutning (Badens Ortograf. ordb. 1799 og Leths Dansk
glossarium 1800). Ved siden af navneordet overværelse6) bliver
det derfor i hovedsagen det nysnævnte, biordsagtig brugte,
overværende (d. e. til stede), der danner bindeleddet mellem fortidens
og det nittende hundredårs sprogbrug på dette punkt. Dermed
omskrev man så datid og nutid: "min person, som der wuerdig
vaar offuerværendis" A. S. Vedel i tilegnelse af folkeviserne 1591;
uden at præsten og fem andre––––"ere der overværende? Danske
’) Chr. Bruun o. fleres Danske samlinger I 52. ’) Danske samlinger I
56 øverst. s) i bind XII b. Af sammenstillingen med (overværende og)
overværelse er det dog klart, at Moth her ikke har tænkt på være over (i
bind XVI) d. e. overskydende, tilovers, der i ældre dansk (og svensk)
forekommer i omsat form, se Jyske lov 1, 30 (1590 "huad offuer er"), medens
Eriks lov 1, 28 har den uomsatte. 4) Vid. selskabs skrifter V (1751) s. 78 *.
*) Anfangsgründe der dän. spräche s. 203.
•) Det tilsvarende hosværelse holdt sig ind i det 18:de hundredår: Ny
danske magasin V 154. — Riegels i Krist. d. 6:tes historie s. 23 nederst "i
andre personers overværende".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
