Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: A Danish and Dano-Norwegian grammar by P. Groth (F. Dyrlund)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
92 Dyrlund: Anmälan.
roet ovenfra, står det endnu som et halvfornemt ekriftsprogsudtryk,
der hidtil ikke ret har f&et indgang i talesproget (menigmand
foretrækker: være pd et møde, være til møde eller desl.).
Et minde om over, til stede, brugt som selvstændigt
forholdsord, om end med overført betydning, har vi i: det gider jeg ikke
været over (jeg gider ikke været åwrtå) — have med at göre.
I modsat retning af over var til overværede gär den delvise
forvandling af betydede til betød, der har ladt sig til syne i
indeværende hundredår. Åt bevægelsen, der nu har nået Norge (Groth
§ 216) l), er udgået fra København, er sikkert nok; om det første
skridt, som man har sagt, er gjort "blot for löjer", ved jeg ikke;
men efter at den ny form er brugt af en lang række forfettere,
deriblandt flere af vore bedste stilister, lige fra Øhlenschlæger a)
til Troels Lund, er der ingen udsigt til at fa den fortrængt, mindst
for en forfatter, der tidligere selv uden betænkning har anvendt
den 8). Da nydannelsen er knyttet til en enkelt betydning (Mikk.
s. 206), kan den vel endog betragtes som en vinding for sproget,
og af samme grund kan man spare sig frygten for, at overtyde,
hentyde o. s. v. skulde blive revne med af strömmen. — I sælandsk
sprogart, for så vidt den er upåvirket af skrift- og skolesproget,
lyder ordet i bægge betydninger: betye, dat. bety-de (med langt,
stødtonet y og hårdt d), sml. norsk betydde.
Også i dansk høres ofte hev, hevet (Groth § 215) af hive,
navnlig i bemærkelsen hale, kaste. Forblandingen af ligge og sidde
med lægge og sætte (§ 219) er meget almindelig i den
københavnske almues og den tilsvarende købstadbefolknings sprog. Også
vi har et kikke eller kigge — norsk kjikke (§ 215), svagt bojet.
"taug" — tiede (§ 218) er en helt forældet skrivemåde for tav. Den
vore undervisningsanstalter påbudne skrivemåde af de stærke
datiders flertal (§ 221) går i virkeligheden ud på, at e kan udelades
i dem alle — undtagen i bleve og vare! Også forfatterens
sammenskrifter af ordene, f. e. tilhånae, tilgode, Hive, tillands, tilsengs,
{gåraftes o. s. v. (s. 77 f., § 240 o. fl. st.) stemmer for Danmarks
vedkommende bedre med dr. Jessens lære end med de givne
forskrifter og en udstrakt brug.
"Jeg faar at göre det, enten jeg vil eller ej" (§ 224) er ikke
mere norsk end dansk. En norskhed er derimod "holde paa at"
(i § 229) d. e. være i færd med at. Derfor må også, bortset fra
sø-mandssproget, regnes "rundt byen" (s. 134) for rundt om byen.
Vi kender slet ikke kvartal i nogen af de amerikanske betydninger
af block (s. 136). Vor gamle frak (s. 143) har vi for længe siden
ombyttet med en ny frakke, og for fiender (s. 134, 139 f.) har vi
f&et fjender. For en 50 år siden hørte jeg dog ikke sjælden ældre
f) sml. Løkke Modersmålets grammatik (1865) § 90 anm. 2 "kun hos
danske forfattere"; Jessen Dansk grtk 1891 s. 186. a) 1806 i Af breve til
Mynster s. 25"; 1841 i Dina, første handling (Poet. skr. ved Liebenberg XI
’ 2787). *) Jessen nysanf. st. jf. hans Undersøg, til nord. oldhistorie 1862 s. 5810.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
