Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - I. Nogle almindelige Bemærkninger om Fortolkningen af Saxo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
295 jf. 289). Ligeledes omtales i Hamlets Historie en Kvinde,
der ved Fangenskab er bleven ancilla (S. 147). Pedissequus
kan i Sölvalderens Latin betyde Træl, men ogsaa det frie
Tyende; famulus endelig findes hyppigt om Tjeneren af fri,
ædel Byrd. I Saxos Fortællinger om Hagbard og Signe maa
man nu vel skille mellem disse Stillinger. Det er for sine
Möer (pedissequæ), at Signe lovpriser Hake, idet hun dog
mener Hagbard (S. 339), det er mellem pedissequæ at den
forklædte Hagbard, der udgiver sig for Hakes Skjoldmö
(pugnax famula), faar Leiet redt (S. 341); det er de samme
puellæ, famulæ, der love Signe at gaae i Döden med hende
(S. 345)[1]. Derimod er det Trælkvinder, der tvætte
Hagbards Födder og opdage disses Loddenhed (ancillulæ S. 341)
og det er dem, der förraade ham (ab ancillulis proditus S.
343), ikke derimod de trofaste Tjenestemöer. Dette er
misforstaaet i de ældre Oversættelser, og naar det ofte hedder,
ogsaa hos Dr. Olrik, at ”Signes Terner” forraadte hende, bör
man jo i hvert Fald huske paa, af hvilken Klasse disse
”Terner” vare.
Noget af det, som maa forundre mest, naar man med
Kjendskab til Middelalderens övrige latinske
Historieskrivning læser Saxo, er den Afstand han har taget fra al geistlig
Tone. Gud, hans Styrelse af Verden, Forsynet forekomme
næsten ikke berörte, ikke heller finder Saxo nogensteds
Leilighed til at nævne Diabolus, Satanas, ja den i
Middelalderens Skrifter saa hyppig nævnte antiquus hostis. Mon Ord
som propheta eller prophetare forekomme hos ham? Jeg
tvivler derom, man vil i Stedet derfor finde augur, magus,
vates, præsagium, divinatio. Saxo taler om templa, cellæ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
