Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 / 110 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - I. Nogle almindelige Bemærkninger om Fortolkningen af Saxo - - II. Dr. Olriks tvende Sammenligningsled

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

contentus extitit. Nunc vero rusticano regnum prodiga plebis
humanitas erogavit. Sed ne Africanus quidem in rependendis
operum suorum monumentis munificentia Danos æquavit. Illic
enim elucubrati voluminis merces auro simplici stetit, hic
agresti sceptrum incondita versuum paucitas ministravit (S.
259). Med disse to Sammenligninger har Saxo ikke været
heldig, idet han ved det förste maa tænke paa Ciceros Fortælling
om at Pompeius — ikke Cæsar — gav en Forfatter af en
Levnedsbeskrivelse af ham romersk Borgerret; ved det andet
sigter han til Ciceros Udtalelse om at Ennius var saa yndet af
Scipio, at han skal være fremstillet i Marmor paa Scipionernes
Gravmæle; om en Belönning i Guld til Ennius vides Intet.

Ogsaa dette Sted synes saaledes at vidne om, at Saxo
levede og skrev i Afstand fra de fremmede Forfatteres
Værker. Han bröd sig ikke om at citere dem; kun engang imellem
har han villet vise, at ogsaa han var vel belæst. Men han
har ikke brudt sig tilstrækkeligt om at sikkre sig, at
Anförslen blev helt nöiagtig.

II. Dr. Olriks tvende Sammenligningsled.

Saxos Hovedkilde er altsaa Beretningerne hjemme fra
Norden, skriftlige og mundtlige. Men Saxo anförer i sin
Fortale, at Islænderne have for ham været en Hovedkilde.
For nu at finde, hvad Saxo skylder disse Thylenses — og
derfor som oftest urigtigt har knyttet til sin danske Historie
— gaar Dr. Olrik den meget rigtige Vei at udfinde, hvad
der er karakteristisk for Saxos Historiefortælling og hvad der
modsat udgjör Islændingernes Eiendommelighed.

Dr. Olrik sammenligner Saxos Oldtidshistorie med
Fornaldarsagaerne. Det maa jo ogsaa indrömmes, at hvad
Indhold angaar, det nærmest vil være denne Del af den
oldnordiske Litteratur, som vil komme i Betragtning. Imidlertid
er der her den store Fare, at disse Sagaer, hvad
Tilblivelsestid angaar, ere sildigfödte i Forhold til Saxo; de ere jo
gjennemgaaende et hundred Aar yngre i Tiden end ham, idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>