- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
118

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - III. Saxo og Karakteristiken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fattig hans Historie er paa Folkeskildringer, dér hvor vi
allersnarest skulde vente at finde dem, i Beretningen om hans
Samtids Kampe med Vender og andre hedenske Folk, viser
det sig, hvor lidet saadanne Iagttagelser laa for ham og hans
Landsmænd. Det er da ikke tilfældigt, at Sakses
Oldhistorie heller ikke har Kulturskildringer af de Folk, som
Danerne kom i Beröring med, men af et Par Folkeslag, for
hvis Kultur Islændingene röber særlig Interesse” (I. 73).
For mig har det været höist mærkeligt at se Saxo opfattet
saaledes. Hvilken Læser mindes ikke den livfulde Skildring
af Danmark og dets enkelte Landsdele i Indledningen til
Saxos Værk, eller hans malende Beskrivelse af Fiskeriet i
Øresund (S. 11)? Paa tre Steder i sin Bog fortæller han
om Friserfolket paa Jyllands Vestkyst, om Landskabets
Frugtbarhed og Havets vrede Angreb, om Frisernes Inddæmninger,
Husbygning paa Wurtherne og Saltkogning, om deres lette
Udrustning, deres Kastevaaben og Springstave, endelig om
deres vilde Karakter (S. 10, 622, 688). Han omtaler
Islands ufrugtbare Natur, Øens ildsprudende Bjerg, kogende
Kilder og forstenende Væld; tillige nævner han
Islændingernes litterære Interesser, historiske Viden og Færdighed i
Idræt (S. 7, 13 f., 377). Finnerne beskrives paa to Steder
i hans Værk, deres Skriden paa Skier og deres snilde Jagt,
deres Kamp med brede Pile, deres Handel med Dyreskind
og deres Trolddomskunster (S. 18, 248). Af Vendernes
krigerske Udrustning i Braavallakampen bringer han en
udforlig Skildring (S. 379), og da de store Vendertog begynde i
det 12:te Aarh., faar han Leilighed til at give en vidtlöftig
Fremstilling af dette Folks hele Kulturliv og religiöse
Standpunkt, for hvilken vi Danske og ikke mindre de slaviske
Nationaliteter maa være ham höist taknemlige (de fylde 14
Sider i hans Værk). Endvidere skildrer Saxo Irernes lette
Rustning og afragede Baghaar, deres Farlighed paa Flugten,
naar de sende Pilen eller stikke Spydet bagud (S. 254).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free