Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - IV. Saxos Skildring af Oldtidslivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hængning var Straf for disse Forbrydelser. Indirekte
fremgaar dette endvidere klart af Dudos umiddelbart paafölgende
Fortælling om, hvorledes en Tyv og hans medvidende Hustru
bleve straffede med Hængning. Den strenge Straf stemmer
endelig ganske med den udpræget stærke Haandhævelse af
Sikkerheden for Eiendom, som Normannerne indförte rundt
om i deres Kolonier. Alle de mange forskjellige Forsög Dr.
Olrik gjör for at slippe bort fra denne Overleverings
Indhold, maa derfor siges ganske spildte, og jeg beklager kun,
at Dr. Olrik ikke har anfört Kildestedernes Ordlyd (saaledes
som de findes i ”Normannerne”), idet saa ingen Læser vilde
være i Tvivl derom.
Dr. Olrik erklærer det ligeud for uvirkeligt, at en Lov
skulde have forbudt, at Nogen maatte tage sit Plovjern med
hjem fra Marken eller lade sit Kvæg og sin Hest vogte af
en Hyrde. Det var dog vel ikke utænkeligt, at en stor Fyrste
erklærede, at Markfred og Plovfred skulde raade i Landet,
og at han önskede constateret paa enhver Maade, at en saadan
— under hans Garanti — var tilstede, hvorfor til Ex. den
plöiende Bonde ikke, fordi han gik hjem til
Middagsmaaltidet, skulde tage Plovjernet med til Huse (det er om dette
Tilfælde, at Sagnet handler). I hvert Fald kan Lovbudet
have lydt saaledes, at selv om man lod sine Ting ligge
ulaasede og sit Kvæg gaa uvogtet, skulde deres Værdi blive
erstattet af Hertugen, hvis de bleve stjaalne (i Fortællingen
er da ikke heller Straf for Forbudets Overtrædelse nævnt).
Thi hertil have vi en nöiagtig Parallel i Knytlingasagas
Beretning om, at Kong Knud den Hellige gav Erstatning for
den Hest, der gik utöiret, for det Gods, der laa uaflaaset,
naar disse bleve stjaalne.
Ikke desmindre vil Dr. Olrik gjerne slippe bort fra et
saadant Lovbud om det Offentliges Erstatningspligt. ”Denne
sidste Bestemmelse findes kun i indskrænket Form som
Paragraf i en gjældende Lov (Abels Forordning); men som frivillig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
