- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
129

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - IV. Saxos Skildring af Oldtidslivet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pligt fra Kongens Side nævnes den baade i Knytlingasaga
og i normanniske Kilder (Steenstrup I. 336)”. Men hvorfor
skal nu det positive Lovbud dreies om til at være en
”frivillig Pligt fra Kongens Side”? Spörgsmaalet er jo dette:
kjender Retslivet, at Kongen eller det Offentlige erstatter
bortstjaalet Gods? Og dette er vitterligt Tilfældet. Jeg har
andensteds paavist, hvorledes det i Kong Æthelstans Love
for London, aabenbart under dansk Paavirkning, blev bestemt,
at Borgerne skulde i Forening yde Erstatning for hvad der
blev 8tjaalet (Normannerne IV. 339). Dette er jo dog en
positiv Lov,
og en lignende Lov gjaldt i Bologna, hvor
Borgerne maatte erstatte, hvis Studenternes Gods blev stjaalet.
Det er let forstaaeligt, at den Fyrste, som vil grunde Fred
i Samfundet, siger: jeg paatager mig Ansvar for bortkommet
Gods, selv om det ikke er gjemt eller aflaaset. Knud Lavard,
der var den store Fredstifter og Politimand i sit
Hertugdömme, paalagde Ombudsmændene at indestaa for det Stykke
Kvæg eller den Hest, som var stjaalet og som ikke inden tre
Dage bragtes til Stede (Rollo byder netop lige saaledes
Ombudsmanden at betale Bonden Plovens Værdi og saa udfinde
Tyven). Da Knud af Kong Niels bebreides for at have
indfört ny Praxis, svarer han: ”Dit Land havde för den
Sædvane, at Ingen kunde besidde sine Sager i Sikkerhed, om de
end laa under Laas eller Bevogtning. Men nu staar det
saaledes til, at om nogen Rig eller Fattig har ladet sine Ting
ligge paa alfar Vei, enten med frit Forsæt eller af
Forglemmelse, blive de ikke borttagne af Nogen, men de vente paa
deres Eiermand. Dette er den ny Sæd”[1].

For at forklare de större Frodeloves Karakter henviser
Dr. Olrik til de af samme Konge givne Love for Russerne,
som jeg formentlig ”næsten slet ikke har benyttet” (II. 202).
Disse Love gaa ud paa, at Russerne skulle fölge dansk


[1] Vita Kanuti Ducis, lectio 3, 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free