Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - V. De danske Digte fra Oldtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra egne Oplevelser har brudt sig Vei i Folkets Tankeliv,
inden Sagaen ”tager den op for i den at faa det stærkest
mulige Stemningsudtryk til sine mest bevægede Optrin. Denne
Sammenhæng mellem den lyriske Skjaldedigtning og de i
Fortællingen indströede lausavísur er det værd at holde fast
ved. Thi ogsaa for Danmark staar de to Forhold i
allernöieste Forbindelse: at det ingen Skjaldekunst har at opvise
— i alt Fald ikke noget, der svarer til de islandske Skjaldes
Værker, — og at i alle de danske Oldsagn og historiske
Fortællinger, som er opbevarede os, findes ingen indflettede
lausavísur; först gjennem Folkevisen skabes en lyrisk
Digtart”; og först da möder os i Folkesagn og Eventyr, om end
meget sparsomt, korte lyriske Udbrud, hvis Ophav er at söge
i Folkevisen (I. 73 f.)[1].
”Man bör lægge vel Mærke til — siger Saxo i sin
Fortale — at de gamle Danske, naar de havde udfört mandige
Gjerninger, ikke önskede i Hæder at staa tilbage for
Romerne, hvorfor de, idet de efterlignede hines Skik, ikke blot
bragte de berömmelige Bedrifter i Stil og poetisk
Fremstilling, men endog sörgede for at lade Forfædrenes Handlinger,
besungne i Kvad paa Modersmaalet, indhugge paa Stene og
Klipper med deres Sprogs Bogstaver”[2]. I Anledning heraf
bemærker Dr. Olrik at ”Kvadene paa Modersmaalet” (patrii
sermonis carmina) ikke udelukker islandsk Hjemmelsmand;
her sigtes til alle ”Mænd af den danske Tunge” (I. 3). Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
