Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 / 134 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - V. De danske Digte fra Oldtiden - - VI. Stedfæstelser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andre Ord, Saxo giver en bestemt Henvisning til, at hvad
han fandt hos dem var Minderne om de Danske.

Det forekommer mig derfor vilkaarligt at ville nægte,
at de Danske ogsaa havde lausavísur, maaske af en anden
Art og Bygning end Islændingernes, men dog Digte, som
ikke vare bestemte til at leve et selvstændigt Liv, men hörte
hjemme i Sammenhæng med Andet. Hvad er rimeligere end
at Prosafortællingen leilighedsvis slog om i Vers, i
pointerede, rythmiske Linier, i fölelsesfulde eller tankevægtige
Udbrud! Man har let ved at benægte, at den danske
Litteratur paa de Tider besad saadanne, idet vi saa godt som
intet har tilbage deraf. Men naar vi af Rökstenen lære, at
de Svenske ved Tiden 900 netop anvendte saadan Overgang
fra Prosa til Poesi, til hele Stropher eller til Verslinier, og
naar vi paa danske og svenske Runestene idelig træffe det
Forhold, at Prosatexten böier af til Fölelsesudbrud eller til
tankevægtige Sætninger i rythmisk Form, forekommer der os
givet ret tydelige Vink om, at en saadan poetisk Skrivevis
fandtes i hele Norden.

VI. Stedfæstelser.

En væsentlig Rolle i Dr. Olriks Bog spille
Stedfæstelserne. Dr. Olrik benytter det Forhold, at en Begivenhed
foregaar paa et bestemt Sted eller at en af de handlende
Personers Navne sættes i Forbindelse med et Steds Navn,
som Bevis for, at Sagnet har levet her eller stammer herfra.
Under den Bevisförelse, som han tilstræber, vil derfor den
Omstændighed, at Heltes Navne ere knyttede til Punkter i
Norge eller i Danmark, kunne godtgjöre, at Sagnet er norsk
eller dansk, ”og naar en Fortælling indeholder baade danske
og norske Stedfæstelser, maa Sakse have sammenarbeidet en
dansk og en norrön Kilde” (I. 26). Især siges Beviskraften
at være stærk, ”naar der nævnes mindre betydelige Stednavne,
eller naar Fortællingen indeholder Efterretninger, som kun
har Interesse for en enkelt Egns Indbyggere”.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>