Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - VIII. Undersøgelsens Resultater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans 7 vilde Sönner, med den kæmpehöie Harthben fra
Helsingeland, med Finnen Egther, der hærger Sverige, og med
Grim. Denne sidste Kæmpe har beilet til Kong Hathers
Datter, og Faderen har lovet hende til den, som overvinder
Grim, hvilket nu lykkes Halfdan. Endnu en Kamp af
Halfdan omtales, idet han i en Holmgang overvinder Ebbe.
Halfan dör barnlös og testamenterer Yngve Riget.
Naar nu denne Saga gjöres til norrön, stöttes det for
det förste paa, at den benytter netop saadanne
Yndlingsemner for disse Sagaer som Bersærkergang og Evnen til at
döve Sværd (I. 56—58, 172, II. 81). Den sidste Færdighed
er dog vel et almindelig mythisk Motiv, og Bersærkergang
kjendes fra andre Kilder, ogsaa fra Udlandet[1]. Dernæst
skulle Navneformerne formentlig vise mod Nord. ”I en
Fortælling, der saa sikkert som nogen er af norrön
Oprindelse, nævnes ”Kong Hathers Datter Torild” (Hatheri reguli
filiam Thorildam); oftere end denne ene Gang forekommer
hans Navn ikke. Her behöver vi nu ikke at opstille et
ellers ukjendt norsk Haðr eller Haðarr; vi kan nöies med
det bekjendte Hoðr, Eief. Haðar, og indsætte dette i
Fortællingen; Sakses Hjemmelsmand har altsaa sagt dottir Haðar
konungs, og Sakse har opfattet Hather som et Navn uden
Kasusböining (ligesom fathær i hans eget Maal)” (I. 88).
Den ærede Kritiker er virkelig ikke naadig mod Saxo. Uden
at der i Forholdene er nogen tvingende Grund hertil,
formodes Saxo at have misforstaaet en Genitivform; han skal
være vildledet af, at et tilsvarende Ord i hans eget Maal
vilde mangle Genitivmærke. Paa Saxos Tid var imidlertid
ved Ord som fathær Genitivmærket -s meget almindeligt[2],
og ved et Navn Fathær vilde det sikkert nok ikke mangle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
