159 (Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup) - - VIII. Undersøgelsens Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nöie flettet i hinanden[1]. Norge blev sent bebygget, og især
dannede sig her först sent Riger af större Anseelse. Men
da omsider Norge udfoldede hele sin Kraft, drog det
Minderne fra den ældste Old i höi Grad til sig, omformede paa
mange Maader de gamle Traditioner og knyttede dem til
norske Steder.

Idet nu Saxo skulde skildre Danmarks Oldtid, har han
aabenbart baaret sig ad paa samme Maade som Svend
Aagesön, der siger: ”jeg udspurgte de gamle af Aar og Oldingene
for at faae sikker Kundskab”. Danmark eiede det rigeste
Forraad af gamle, herlige Minder — Angelsachserne levede
höit paa dem og havde selv saa godt som ingen Heltesagn[2]
— derom vidne alle gamle Optegnelser og ikke mindst Saxos
Oldhistorie. ”Havde Danmark været saa begunstiget af Lykken,
at det havde havt Latin som Folkets Maal, vilde de
Danskes Bedrifter have fyldt utallige Bind” (Saxo 175). Men
dernæst benyttede Saxo i höi Grad Islændingerne, idet han jo
vidste, med hvilken Kjærlighed de omfattede alle Folks
Historie og ikke mindst de Danskes, saaledes som
Skjoldungesaga, Knytlingesaga og andre Kilder bevidne. Hos dem fik
han da ogsaa mange mythiske Sagn at höre, som tilhörte

[1] Jeg har fremsat denne Opfattelse umiddelbart efter det Indtryk og
de Beviser, som Kilderne gav mig. Deres Vidnesbyrd er saa aabenlyst, at
dette Forhold maatte være fremdraget for længe siden, og jeg fandt det
ogsaa i Svend Grundtvigs bekjendte Afhandling i Historisk Tidskrift 3:e R.
V. 499 f. (1867), saaledes S. 594: ”Det er umuligt at læse Saxos ni förste
Böger og Snorres Ynglingasaga uden at faa det bestemteste Indtryk af, at i
Fölge de nordiske Folks egne Traditioner var ikke Norge, men Danmark og
Sverig . .. Kulturens Sæde”. S. 607: ”Vi kunne overhovedet betegne
Heltesagnenes Lokale som de Lande, der omgive Østersöen og Kattegat osv.”.
Grundtvig paaberaaber sig ligeledes Eddakvadene og Béowulf. Min
Redegjörelse indeholder derfor intet Nyt, jfr. ogsaa Rosenberg, Nordboernes
Aandsliv I. 409 f.; dog bygger den, som det let vil ses, paa Iagttagelser,
der ere uafhængige af Grundtvig, og jeg har fremdraget en Del Enkeltheder
som ikke ere berörte af ham. Men i den Henseende afviger jeg fra Grundtvig,
at jeg ikke derved vil hævde Noget om Oldkvadenes Danskhed.
[2] O. Haack, Zeugnisse zur altenglischen Heldensage 21. A. Olrik om
Uffesagnet i Arkiv VIII. 368 f.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/anf/1897/0168.html

		Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 / 159 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|