Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Saxo Grammaticus og den danske og svenske Oldtidshistorie (Johannes Steenstrup)
- - VIII. Undersøgelsens Resultater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark og som senere bleve behandlede i Fornaldarsagaerne.
At en Del Beretninger ere blevne medtagne, som ikke kunne
henregnes til dansk Tradition eller Historie, kan være rigtigt
nok, men i mange Tilfælde have de Danske havt lige saa
fuld Ret til Sagnet som Nordmændene, og det har al
Sandsynlighed imod sig, at ikke ogsaa Danskerne skulde have
havt en mythisk Sagnkreds med stærk Indgriben af det
Overnaturlige[1]. Som foran vist kunne vilde mythiske Sagn ikke
fjernes fra den danske Historie; Béowulfsangen vidner jo om
det samme[2]. Man gaar med andre Ord over Bækken efter
Vand, naar man for de mythiske Sagn saa godt som ene har
Øie for Fornaldarsagaerne som Kilde.
Den Storhedstid, som Saxos Oldhistorie opruller for os,
bör derfor ikke betragtes som en Afglans af Valdemarstiden
med dens Erobringer[3]. Der fandtes i Danmarks Fortid
[1] Dr. Olrik skriver: ”I det hele og store maa det siges, at
Gruppedelingen efter det overnaturlige falder sammen med Deling efter norsk og
dansk Oprindelse” (I. 29).
[2] Jeg benytter Leiligheden til at henlede Opmærksomheden paa
Professor E. Sievers’ nye Oplysninger om Fællestraditioner i Béowulf og Saxos
Oldhistorie i Berichte d. kön. sächs. Gesellschaft der Wissensch., Phil.-hist.
Classe 1895 175 f.
[3] I Saxos Oldhistorie höres oftere om en Modsætning mellem god
gammel Skik og den nyere Tids Blödagtighed paa Grund af fremmede
forfinede Sæder. Man har heri villet se en Afspeiling af Tilstande, der laa
Saxos Samtid nærmere, og man har gjættet flere Steder hen. Naar Starkad
saaledes synger om de gamle, nöisomme Dage paa Frodes eller Hakes Tid
og om Modsætningen dertil ved Ingilds overdaadige Hof, da mener
Dahlmann (Forschungen I. 279 f.), at denne Sang er digtet paa Knud Lavards
Tid, da sachsiske Skikke strömmede ind over Landet. Hertil bemærker
Mullenhoff (Altertumskunde V. 320, 325), at der da fór Knud Lavards Tid maatte
have bestaaet en hel anden Kulturtilstand end den, vi kjende fra Kilderne.
Müllenhoff lægger Modsætningen mellem de to Kulturer tilbage til Harald
Blaatands Tid, da Folket var delt i to Retninger ved den fra Sachsland
indvandrede nye Tro. Nu er det imidlertid saa, at der i Starkads Sange jo slet
ikke er Tale om forskjellig Tro; endvidere var Harald Blaatands Tid
langtfra en Forfaldstid. Det forekommer mig, at en tredie Gætning ligger
nærmere. En virkelig Forfaldstid efter en Storhedstid var Perioden under Knud
den Stores Sönner samt Begyndelsen af Svend Estridssöns Regering. Og da
raadede netop de samme Laster, især Fraadseri, som Starkad saa stærkt
dadler. De Danske beskrives som forfaldne til Bordets Glæder; der holdes
Maaltid fire Gange daglig ved Hardeknuds Hof; Ælfgifu bestikker ved
prægtige Gjæstebud; der berettes om Geistlige, som döde af Overdaadighed og
Drik (Normannerne III. 432). Om denne Overdaadighed kom fra Sachsland
eller andenstadsfra, vides ikke; det laa nær paa Saxos Tid at betegne den
som sachsisk. — I övrigt tror jeg ikke, at det vil være muligt ad denne Vei
at bestemme Digtenes Alder; der lever til enhver Tid Mænd, som have deres
Idealer i Fortiden og kun se Forfald hos Samtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0169.html
