Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: T. E. Karsten: Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
formodentlig at söge i forordet, hvor det hedder, at io-suffixet "har
innehaft primär funktion endast för bildande af verbaladjektiv", —
en paastand som ikke stemmer med Kluges Stammbildungslehre
§ 110 (ef. t. eks. got. kuni). Og i ethvert fald staar fley ikke
isoleret, da det sikkert er identisk med gr. nXolov = skib.
S. 109: *Ba¾g£a- horer ikke blandt nordiske nydannelser, da
mht. har gebouge => böielig (ogsaa geböugec). Oraet kan ogsaa
være bahuvrihi til mht. bouge, nyn. böyg.
S. 109. Da ags. har subst. fliet, skulde efter K¾ princip (jfr.
t. eks. s. 55: braker) *flauiia- ikke staa blandt nordiske
nydannelser, ti fliet horer vel blandt K¾ "substantiverade adjektiv".
Forresten kan ordet ogsaa være bahuvrihi til mht. vlóz. m. ström;
cf. streymr nedenfor. Pr.a skriver sam-fleytr, men si-fleyttr (som
particip).
S. 111: fengr er ikke en nordisk nydannelse, da mht. har
ge-venge = umfassend, ags. and-fenge = antagelig, behagelig.
S. 112: *ß)ria- er forgermansk, ikke fællesgermansk: skr.
pärya-.
S. 114: gnægr er intet isoleret adjektiv, da oht. har ginnogi
*= ginuoc, mht. genuoge =» genuoc.
S. 115: kæmr er ikke isoleret, da mht. har adverbiet unkðme
— ubekvem.
Værre er det, at hele grupper af systemet staar paa svage
födder. Navnlig er ved de saakaldte nordiske nydannelser
materialet lidet sigtet. De nyere dialekter er ikke af forf. behandlet
med den varsomhed, som forordet synes at love; særlig gjælder
dette endel fra Ross hentede ordformer. K’s antagelse af flere
dannelsesprinciper som levende i fællesnordisk tid — nemlig med
alle verbets aflydsformer — er paafaldende og strider mod den
forenkling, som ellers iagttages paa orddannelsens gebet for
vokalernes vedkommende. Navnlig synes det underligt, at i nordisk,
hvor tendensen ligesom i andre germanske sprog er at ombytte
den gamle sterke rodform (<pÓQOg, Aoutóg, procus, rogus) med
præ-sensvokalisme, samtidig nye adjektiver skulde være dannede med
præteritums vokal. Vi skal se lidt paa enkelte af disse grupper.
S. 20—23 opföres som "nordiska nybildningar" en række ord
med svageste rodtrin. Af disse tilhorer kun ét den gamle
lite-ratur, og dette ene er falskt: det er det af on. bit-hundr, -sótt
konkluderede adj. *bitr — bidsk, hvorom mere nedenfor. De övrige
ni ord tilhorer de nynordiske dialekter og lar sig forklare paa
for-skjellig vis. Nogle er ganske vist sene omdannolser — altsaa ikke
rene nydannelser — efter enstydige participier; i andre tilfælde
har participier mistet sin endelse (jfr. gal af galen). Saaledes kan
borg være omdannet af on. birgr efter parte, borgen, eller det kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
