Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: T. E. Karsten: Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste er — spraka (ef. lett. spirgs — stegt flesk, eg. sprakende);
ellers kande, for den sags skyld, sparkr gjerne höre til gr.
öJteQY-vo£ = hurtig; vb. sparka hörer vel til de talrige nordiske
k-udvi-delser og behöver ikke at forudsætte "en förgerm. rot sp(h)erga".
Vi gaar over til betragtningen af det materiale, hvormed forf.
opererer, og bemerker herom straks, at han gir os baade forlidet
og formeget: vi savner talrige kjendte ord, men faar som
erstatning en hel del nykonstruerede adjektiver, hvis tilværelse hidtil
har været ubekjendt. Vi tilstaar, at det er os uforstaaeligt, hvilket
f)rincip K. har fulgt ved udvalget af o-stammer; ti at hans
saminger skulde gjöre krav paa fuldstændighed, er neppe tænkeligt.
Vi har sammenlignet med ordbogen for bogstavet f’s vedkommende
og har noteret folgende desiderata: feigr, fikr, fimr, fjalgr, flatr,
fljótr, flor. Af sammenhörige adjektiver er ofte kun det ene
omtalt, saaledes lutr, men ikke ljotr, *kreppr og *kroppr, men ikke
krappr (= oht. chrampf). For jo-stammernes vedkommende er
fortegnelsen langt mere fuldstændig, skjönt forf. langtfra har medtat
alle de sammensætninger, hvori de resp. adjektiver forekommer.
Folgende ord savnes: £
S. 91: -yndr — ags. -wynde j se Beitr. XIV, 50.
S. 107: greipr ’rapax’: ags. æt-græpe = angriffig.
Sammensætningen hard-greipr ’manu fortis’ (hvortil jættenavnene Hardgreipr
og Harctgreip) kan ligesaa godt være bahuvrihi til greip, f. haand.
S. 109: -sløngr, i tvi-sløngr ’som kan dreies, aabnes til to
kanter (om glugge)\
S. 112: -rœðr i tvi-rædr ’som kan tydes paa to maader,
tvetydig* (= tví-slœgr, tví-drœgr); ordet hörer til rada *= tyde og kan
ikke udledes af rad.
S. 113: hægr, til vb. hagan, hvoraf i óht. og mht. parte,
ge-hagen og behagen.
S. 117: -stœðr i ein-, fjar-, hag-, hug-, minni-, gagn-stædr
(— gagn-stadr); ordet er ganske vist en nordisk nydannelse til
standa : stod og ikke et gammelt verbaladj. paa -tjo-.
Der er ogsaa endel mindre sikre ord, som burde ha været
undersögte; t. eks. þekkr, som synes höre til t. denken (Dank);
fremdeles knor, spår og smár, som kan savne omlyd efter
No-reen, Aisl. Gr. § 62, anm. 2: jfr. ags. or-cnæve, oht. spähi, oht.
smähi; o. fl.
Vi kommer nu til de punkter, hvor forf. yder mer end han
pligter, hvor han af verber og substantiver og navnlig composita
samt af nyere ordformer konstruerer gamle adjektivstammer.
S. 12 sluttes af on. don ’dorskhed’, dofinn ’slap’, dofha ’slöves’
og nydialektiske composita med dov- et adjektiv *dofr\ men disse
sammensætninger kan jo meget vel höre til dofi eller til det nyn.
subst. dov. Ligesaalidt er de nydial. compp. med rod- [1] bevisende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
