Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: T. E. Karsten: Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for et adj. *roSr : subst. roct(i) gjör det fuldkommen. Heller ikke
lar der sig af on. hrufa, f. njevnhed og nyn. ruv-hœrd (Boss) ’med
stridt, busket haar’ slutte et adj. *hrufr (s. 15), dette saa meget
mindre, som on. har rufinn — nysv. ruven ’busket, stridhaaret’.
Endnu værre staar det med de s. 18—20 opfbrte adjektiver tyita-,
*hita~, *blota-, *losa~, som forf. abstraherer af on. fita, f. fedme og
fitna ’blive fed’, hi ti, m. el. hita, f. hede og hitna ’blive hed’, nyisl.
bloti, in. töen og on. blotna ’blive blöd’, samt osv. -lösa[1] og on.
losna ’lösne’. Saadanne abstrakter med svag rodform er jo meget
gamle (sml. Kluges Stammb. § 105) og stiller sig dels til sterke
verber (som rodi : rjóda, tregi: trega, oht. swêro : swêran), dels
ogsaa til adjektiver (heiti : heitr, sorti: svartr). Verberne paa -na
afledes af sterke participier (dofha : dofinn, blotna : blotinn i Gudr.
kv. II, 23(?), got. us-gutnan : gutans); losna forudsætter altsaa et
♦losinn.
S. 7 anser forf. on. lug-vitni for bevisende for et urgerm. adj.
Hugo,’. Men lug- horer aabenbart til tysk Lug, m. (mht. lue,
lue-wort). Paa samme vis ser K. s. 29 i ljug-eictr etc. et adj. *ljúgr,
til trods for got. ga-liug, n. og gajiuga-apaustaulus etc.; et adjektiv
*ljugr er en ren fiktion. Ligesaa urimeligt er det i bit-hundr,
-sott at se et adjektiv *bitr (s. 22), saameget mere som vi har
on. bit, n. bid. Heller ikke kan man af dett-hendr med
sikkerhed slutte et adj. *dettr (s. 37), aldenstund subst. dettr, m. ’tungt
fald’ fuldkommen strækker til. Endmindre indgaar i vaf-spjprr et
adj. *vafr (s. 77), selv om vaf, n. som simplex kun forekommer
med konkret betydning. Merkelig er det, at forf. ikke har fort
denne analyse videre: han vilde derved kunne ha beriget sin bog
med et smukt antal hidtil ukjendte adjektiver af forskjellige
rodstadier. For imidlertid at forebygge en saadan berigelse af
sproget skal vi i et exkurs behandle composita med saadanne
verbalabstrakter i forste led.
Der er i K’s bog adskillige tilfælde, hvor ord som dels
kan dels maa være bahuvrihi uden videre regnes blandt
verbaladjektiver. Sikre bahuvrihi er t. eks. -leitr (s. 78) og vænn (s. 97),
mindre sikker er analysen af útlagr (s. 45), -hgggr (s. 80), -gildr
(s. 92), -hleypr (s. 108), *beygr, fleygr, -fleytr (s. 109) og adskillige
andre. Det forekommer os, at forf. burde ha sögt at opspore
kriterier for distinktionen. Et saadant er vistnok nævnt s. 93, hvor
det heder om compp. paa -vinnr, at de "på grund af sin betydelse
framstå som partic. fut. pass."; men uheldigvis er dette kriterium
neppe af de sikreste, idet bahuvrihi ikke sjelden har samme
betydning, t. eks. aud-radr — let at raade, tor-bænn — vanskelig at
bevæge ved bönner, ú-vænn — som ikke kan ventes. Samme betydning
har desuden ofte participicde dannelser, som tor-bættr — vanskelig
at böde (ef. ofries, ê-bête, bahuvr.), sein-þreyttr — sen at bevæge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
