Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: T. E. Karsten: Studier öfver de nordiska språkens primära nominalbildning (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af disse compp. kan med sikkerhed adledes et hnig, n., paa samme
maade som ri d-logi, -marr, -vigg (t. eks. rid-marr Boda rastar,
rid-vigg gnapsalar) svarer til rid, n. svingende bevægelse, bid-lund
til bid, n. venten, ris-mál til (upp-)ris, n.
½o<f-saumr ’klinksöuV. Cf. hnjóda. Förste led er bevaret, men
med konkret betydning i nyn. nod, n. söm hoved.
Äos-eyrir, -girni, -ord. Cf. kjósa. Substantivet heder ellers i
on. kør, n. valg (cf. ags. cyre, m. og cor-snæd = udvalgt stykke);
men kos, n. er bevaret i nyn. (sjelden). Forholdet kos : kør er som
ags. los : lor, oht. far-los : far-lor.
áhrins-orå ’ord som gaar i opfyldelse’. Cf. hrina á «= træffe
til; ags. hrine, m.
Folgende formationer viser præsensvokal:
ber-fé ’hunfæ’; ber-draugar hjors = sverdbærere, krigere.
Cf. bera; oht. bér-muoter (Gebärmutter).
kveét-skecpr. Cf. kveda; kvidr, m. kjendelse (oht. quidi og
quiti).
veg-t&ug — slynge. Cf. vega.
gjos-æår, -ordr. Cf. gjósa.
A»;ø(?-hamarr (nyisl. hnod-hamarr). Cf. hnjóda; nyisl. hnjódr
= daddel.
rjóct- ven dill randa «■ sverd. Cf. rjóda.
fljúg-akjótr. Cf. fljuga. Fljúg-skjótr : flug-dreki, -ormr —
IjÄg-ilag-.
Ijúg-fróar, -heitr, -kvidr, -spar, -váttr, -vitni, -vætti. Vel
samme ord som i vá-ljúgr, m. uventet skuffelse.
tjug-leår = töile. Cf. got. tiuhan, on. toginn.
stand-eykr (et opnavn), -sodull. Stand er subst. i nynorsk
("holde stand"), tysk og engelsk. K. anforer (s. 74) fra Boss et
nydannet adj. stand — stad.
b. Til svage verber horer:
før-dagi, -åtta, -smid, -vidri. Cf. berja. Til grund ligger et
subst. *bar, n.
ÄraÄ-auga (opnavn), -bu, -dýri, -for, -ferd, -hlaup, -magr, -yrdi.
Cf. hrekja.
skap-ker. Cf. oht. scaf ’haustrum’, scephen ’öse\ Ogsaa skakker
og (med omtydning) skapt-ker.
røar-dagi. Cf. sverja (svor, npl. svar).
spur-d&gi; nyisl. spurs-mál. Cf. spyrja; osax. spuri-helti, oht.
spnri-halz, spuri-hunt — on. spor-hundr.
sams-maår (— samningar-madr). Cf. semja.
føms-vondr (cf. refringar-vondr). Cf. temja. Derimod
indeholder Gladsheimr (v. 1. Gladheimr) intet verbalabstraktum, men et
subst. adj. (cf. ags. glæd, n. glæde).
6a¾-eldr = bakstr-eldr. Cf. baka, som ellers i górm. optræder
som sterkt vb.; ags. bæc-ern, -hus, oht. bac-hus — on. bakstr-hus;
mht. bac, m. bægt. Bak- : bakstr = rek-(saumr) : rekstr = les(-kórr):
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
