Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sagnet om hvorledes Sigvat Tordssön blev Skald (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sagnet om hvorledes Sigvat Tordssön
blev Skald.
*
Om Sigvat Tordssön fortælles fölgende Begivenhed[1].
Han blev i sin Barndom opfostret hos en Bonde Torkell paa
en Gaard ved Apavatn i det sydlige Island og stod da
temmelig langt tilbage. I Apavatn blev der fisket meget om
Vinteren. En Vinter havde en Nordmand (austniaðr)
indlogeret sig hos Torkell. Denne Nordmand var en forstandig
Mand og kunde mange gamle Fortællinger (dœmafróðr). En
Dag, da Folk sad paa Isen og fiskede, saa de i Vandet en
stor og vakker Fisk, som var let at skjelne fra de andre
Fiske, og de sögte at faa fisket den, men forgjæves. Da
sagde Nordmanden til Sigvat, som han likte godt, at han
skulde komme ud paa Isen med ham og fiske, og da de var
komne der; gjorde han Fiskesnöret istand for ham.
Sigvat sad ikke længe, forend han trak den vakre Fisk,
som de andre gjærne havde villet faa, op paa sit Snöre. Da
de kom hjem, kogte Nordmanden Fisken. Han sagde til
Sigvat, at han först skulde spise Fiskens Hoved, thi deri var,
ytrede han, alle levende Væseners Forstand gjæmt (ok kvað
þar vit hvers kvikendis í fólgit). Sigvat fortærede baade
Hovedet og alt det övrige af Fisken. Derpaa kvad han et
Vers i dróttkvœtt, i hvilket det til Slutning heder: ”Jeg har
havt Lykken med mig i at faa Ørreden paa Krogen”. Fra
den Tid af blev Sigvat en forstandig Mand og en god Digter.
Man har hidtil ikke fundet, hvad der ligger i denne
Fortælling[2]. Den irske Litteratur giver os Nöglen til dens Forstaaelse.
[1] Fms. IV, 89 f. i Óláfs saga helga efter Cod. AM. 61 fol. fra c. 1400;
Fms. V, 232 f. efter Flatöbogen; Flat. III, 248. Jfr. om dette Stykke Gustav
Storm, Otte Brudstykker S. 18 f. Han formoder, at Stykket har hört til den
ældste Saga om Olav den hellige, som blev forfattet paa Island mellem 1155
og 1180.
[2] Finnur Jonsson Litt. Hist. I, 591 taler kun om ”en lille begivenhed,
hvis historiske pålidelighed får stå henn”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0218.html