Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Antegnelser om substantivböiningen i middelnorsk (Amund B Larsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antegnelser om substantivböiningen
i middelnorsk.
*
I norsk fra den senere del af middelalderen er det endnu
vanskeligere end i nabosprogene at rekonstruere det virkelig
talte sprogs lyd og former, idet man ikke alene finder
traditionel skrivemåde bevaret ved siden af gengivelse af
samtidens mere destruerede lydforhold, men også ældre og yngre
svensk og dansk skik blandes ind imellem den indenlandske.
Medens idetheletaget diplomatariet og jordebögerne således
lidet indbyder til sproglig granskning af dette
overgangs-tidsrum, fordi der så ofte kan opstilles mange fuldt
berettigede forklaringer af samme fænomen i skrivemåden, har denne
sprogets mangedobbelthed dog også sin fordel, idet den viser
os, hvilken methode der kan benyttes: vi må nemlig af den
skönne, at man har stræbt at skrive som man havde lært,
ikke som man talte. Hvad der har været almindelig
talebrug, kan man altsaa ikke finde ved statistik, men ved
sammenligning med samme steds eller nærliggende steders
dia-lekt i nutiden. Naturligvis må man dog ikke overvurdere
bygdemåienes vidnekraft og tro, at alting af den middelnorske
dialekt er bevaret i nutidens; det er jo meget vel muligt,
at dialekten midlertidig også har havt andre tendenser, der
har givet former, som hverken forefindes i oldnorsk eller i
det moderne bygdemål.
Medens substantivböiningen i de norske dialekter
tilsammen taget frembyder særdeles mange forskellige former, er det
dog et forholdsvis ringe antal af de fra oldnorsk bekendte
typer, som de i levende syntaktisk brug bevarede former
henviser på, bortseet altså fra sammensætninger og stivnede
formler. Navnlig er det genitiverne, som er borteliminerede,
i den grad, at ikke engang egennavnene kan sættes i
genitiv, som de dog sædvanlig skal kunne i de svenske
dialekter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0253.html
