Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antegnelser om substantivböiningen i middelnorsk (Amund B Larsen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allerede temmelig tidlig i 14:de årh. ser man genitivs
brug aftage, sammen med kasusadskillelsen idethele, og
tiltrods for denne kasus’s större syntaktiske særegenhed fra de
andre og dens formers sedvanlig mere afstikkende karakter
foregår böiningens og brugens forfald gennem middelnorsk
måske vel så hurtig som for de andre kasus. Formernes
mangel på ydre lighed giver foranledningen til dette forhold,
og da senere kasusendelsernes lydlige destruktion gjorde f. eks.
formerne på ar, a og u enslydende med dem i nom., greb
man til andre udtryksmåder, som også overflödiggjorde
genitivendelsen s, der jo alle tider var kendelig. Til en
begyndelse breder denne sig dog noget, især på bekostning af ar,
hvad der især kan sees på de sammensatte patronymica på
dóttir, f. eks. Siugurdzdottor; Skiaker 1435 1). Udenfor l:ste
sammensætningsled synes det ikke at gå så let, og når det
f. eks. i brev fra Oslo af 1394 2) hedder Eirikssons ved siden
af Gunnersonar m. fl. og sira Helghas ærfuingia, så er det
måske allerede efterligning af dansk — hvad der jo mod
slutningen af 15:de årh. og i 16:de spiller en stor rolle.
Derimod har det visselig hört det talte sprog og den indre
udvikling til, når man föier s til den ældre genitivform,
f. eks. fra Vestfold 1395 3) þess sama stadars, i biskop
Eysteins jordebog ("den rode bog", her RB; fra c:a 1400) 4) til
siouars, fra Bergen 1449 5) fiars, meget ofte fadurs ok
modors, koorsbrodors, sonars. Det er fra disse dannelser vi
har östlandske vulgær- og dialektformer som te bars
(tilbage), tæ stèers (tilstede). I gen. af subst. i fem. og i plur.
har sådan tilföielse umiddelbart til substantivet dog vistnok
været sparsom, skönt den ikke helt mangler i dialekterne.
At föie s til den efterhængte artikel, f. eks. kirkiones
Spydeberg 1492 6), har kanske ikke været sjeldent; men ellers,
i ubestemt form, har jeg ikke været opmærksom på, at jeg
1) D. N. III. 728. 2) IV. 633. 3) IV. 642 4) pag. 303. 5) D. N. IV. 911. 6) Vin. 433.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
