Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: Karl Verner (Verner Dahlerup)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var nu nået til ”et helt system, som jeg så godt som helt og
holdent selv har studeret sammen”; kun ønskede han at fa lejlighed
til at studere det kasjubiske sprog, som ifølge Schleicher (Die
polabische spräche, 1871, s. 16) var det eneste vestslaviske sprog,
der havde bevaret den oprindelige fri accent. Undersøgelsen af
dette forhold skulde være formålet med den rejse, Verner søgte
stipendium til.
Men også andre spörsmål fængslede hans opmærksomhed. I
Höjsgårds fødeby kastede han sig over studiet af den danske
accent, og i brevo til Vilh. Thomsen udviklede han sin plan at
skrive en afhandling om forandringer i dansk udtale siden
Holbergs (og Höjsgårds) tid. Trods opfordringer fra Thomsens side
fik han dog aldrig gjort denne afhandling færdig;
hovedresultaterne har han meddelt i Anz. f. deutsches alt. IV (1878) og VII
(1881).
Hans studium af accenten i de slaviske og nordiske sprog
ledede ham imidlertid til mere omfattende idéer. Ifølge mundtlige
udtalelser af Verner[1] hændte det en morgen, da han stod op, at
han kom til at tænke på, at det var underligt, at de gotiske ord
fadar og broþar havde forskellige konsonanter efter rodvokalerne.
Da han lige havde syslet med accentspörsmål, lå det nær for ham
at søge forklaringen i accenten; han undersøgte derfor forholdene
i sanskrit (hans eneste hjælpemiddel var B opp s Vergleich,
grammatik) og fandt da, at sanskrit havde pi tår og bhrå’tar. Han
havde nu fundet en tråd, som hurtig førte ham til et mål.
Undersøgelsens resultat er bekendt: han gennemgik de andre
germanske ord, som havde uregelmæssig forskydning (germansk
”media” <c indoeur. tenuis) og iagttog, at disse ”mediæ” kun optrådte,
hvor accenten i oldindisk hvilede på endelsen; han opdagede
derved grunden til den såkaldte ”grammatiske vexel” i de stærke
verber (got. laiþ—lidum; jvf. sanskr. bibhéda—bibhidimá) og
konstaterede en tilsvarende grund til, at indoeur. s i de germanske
sprog har spaltet sig som s og z. Han beviste, at det
fællesger-manske sprog, endnu efter at lydforskydningen var indtrådt, havde
haft en ”fri” accent ligesom sanskrit; men også accentens art (som
”exspiratorisk”) bestemte han. Det epokegörende ved denne
undersøgelse ligger ikke alene i selve de vidtrækkende resultater,
den medførte, men nok så meget i den methode, han fulgte: den
stadige kontrollerende anvendelse af lydfysiologien ved en
sproghistorisk undersøgelse, hvorved navnlig accenten — der hidtil i
reglen var bleven opfattet som noget ”der ligesom accenttegnene
svævede i ligegyldig apathi over ordet” — nu blev bragt til ære
og værdighed ”som den levende og oplivende sjæl, der lever i og
med ordet og således øver indflydelse på hele sproglegemets
struktur”. Sin første epokegörende afhandling havde Verner færdig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
