Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: Karl Verner (Verner Dahlerup)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hædersbevisninger, som blev ham til del, kan nævnes, at
universitetet i Heidelberg 1887 udnævnte ham til doctor philos. honoris
causa. 1883 valgtes han til medlem af "Maatschappij der
Ne-derlandsche Letterkunde te Leiden"; af det kgl. danske
videnskabernes selskab blev han medlem 8/5 1888, ridder af
Danebrogen blev han 1892.
Verners økonomiske stilling var nu god, med sine beskedne
fordringer til livet anså han den endogså for glimrende. Sammen
med sin ven dr. Claudius Wil k en s købte han en lille villa på
Frederiksberg, hvor han indrettede sig en tarvelig ungkarlebolig,
et hjem, hvor alt var beregnet på arbejde, men hvor ethvert spor
af den slags hygge, som en hustru kan fremkalde, fuldstændig var
bandlyst. Han kastede sig med stor iver over sin akademiske
lærervirksomhed; han nærede en stærk frygt for at "snyde
staten" og begyndte derfor næsten altid sine forelæsninger på den
første dag i semestret og sluttede den sidste; kun de mest
tvingende hindringer kunde bringe ham til at forsÖrame en
forelæsning. Uagtet han som oftest kun havde et par tilhørere, udførte
han et meget betydeligt arbejde til bedste for disse, omarbejdede
store partier af de existerende slaviske grammatiker, når deres
regler ikke var ham klare eller udtömmende nok, leverede sine
tilhørere f. ex. en stor selvstændig skildring af
accentforholdene i russisk; men ikke en linje af det hele lod han trykke.
Med stor uegennyttighed hjalp han dernæst alle, som søgte
oplysning hos ham angående slaviske sproglige eller litterære spörsmål;
hans hjælpsomhed blev sikkert ofte misbrugt. Men hvad han selv
offentliggjorde i de senere år indskrænker sig til den for nævnte
erklæring i Literär, centralblatt, et referat i Centralbl. f.
Bibliothekswesen I, 1884, samt en del artikler om slaviske
æmner i de 6 første bind af Salmonsens
konversationslexikon1). Hans tanke hvilede dog ikke; navnlig i de første år efter
ankomsten til København var han så virksom som nogen sinde för.
I flere år var han væsentlig optagen af forsøg på at optegne
sproglyds svingningskurver, idet han benyttede en Edisonsk
fonograf (af den ældre konstruktion) med forbedringer af ham selv,
og dernæst ved hjælp af sollyset, som han lod reflekteres fra
forskellige spejle, forstörrede ("efter et lignende princip som i
spejlgal vanometret") de indtryk, som fremkaldtes i tinfolien. Om sin
opdagelse holdt han a2/4 1892 et foredrag i videnskabernes
selskab, men han var ikke til at formå til at levere noget referat
af sit foredrag, som han vist ikke engang havde skrevet op til eget
brug. Maskinen findes endnu; men jeg tör ikke ytre nogen
mening om, hvorvidt den i sin nuværende tilstand vil kunne blive
brugbar for andre; sammenhængende optegnelser om den har han
sikkert aldrig gjort.
*) Som exempler på disse kan nævnes artiklerne om Bj el in sk i j,
Valdemar Ferdinand Dahl og Dostojefskij.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
