- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettonde Bandet. Ny följd. Nionde Bandet. 1897 /
334

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrunga-Indskriften (Sophus Bugge)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

till guda m. isl. gopi? Jmf. föstri m.: föstra f. etc. Detta
under förutsättning att a 8 icke är att läsa ihop med
raginakudo, som utgör ett kompositum".

Sammenhængen kræver, at de to Kvindenavne runo og
raginakudo er forbundne ved Konjunktionen "og". Derfor
maa man i de 4 Tegn mellem de to Navne (a 5—8) söge
Ordet for "og".

Mellem to Tegn, hvis Betydning er usikker, staar her
ah. Nu forekommer i anden Rad (b 12—13) ah "ogw,
saa-ledes som vi i det folgende skal se. Dette Ord er paa
Spydskaftet fra Kragehul skrevet jah (= got. jàh)} paa
Varnum-Stenen iah. Jeg har længe, forend Fyrunga-Stenen var
funden, troet at læse ah "og" paa Gimsö-Stenen fra Lofoten,
hvis Indskrift jeg holder for en Overgangsindskrift og
hen-förer til c. 800 eller förste Halvdel af 9:de Aarhundred. Men
i denne utydelige Indskrift, som overhoved er vanskelig at
læse og tolke, kan Formen ah ikke gjælde for fuldt sikker’).

Jeg har tidligere tænkt paa at læse a 5—8 som jahi.
At vi her skulde have en Form med .; i Fremlyd, medens
vi i b har ah, maatte da forklares deraf, at der paa förste

l) I nogle svenske Indskrifter med de yngre Boner findes ak "og";
saa-ledes Konverser Nr. 96 0^105; Lilj. 84 (ved Siden af auk), Lilj. 69, Lilj. 85
(6 Gange), Lilj. 102 (ved Siden deraf 2 Gange uk), Lilj. 196 (ved Siden
deraf 2 Gange ok), Lilj. 269 (2 Gange, ved Siden deraf 1 Gang uh), o. s. v.
I Lilj. 1068 bör 2 Gange læses ak for ah.

Jeg tror, at dette ak er samme Ord, som det, der skrives auk, uk, ok,
og at det molig betegner Udtalen åk. Jeg tror ikke, at ak bör forklares
saaledes, at jah. senere ah foran 8 skolde være blevet til ak og at denne
Form siden skolde være overfort til andre Lydstillinger. Heller ikke er ak
efter min Mening — oldsaks. jak.

Efteråt det foregaaende var skrevet, er jeg bleven gjort opmærksom
paa folgende Forklaring af K o ok i Arkiv X, 820 Anm.: Ta urnordisk tid
hade man två ord fór ’och’ nämligen jah . . . samt auk. Sedan ,;’• förlorats
i jah, oppstod genom kompromiss av *ah och auk formen ak. Men även
den uppfattningen är väl möjlig, att auk tidigt i oakcentoerad ställning
givit *b~k (jmf. gen. *sunaun > *sunöR), hvarefter *i¾fc blev ak (jmf. *8unöR
>-sunar) ... Senare har auk i oakcentoerad ställning som bekant givit ok
/Kock: Om några atona 17 noten 2; Svensk akcent II, 890)".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free