Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Nekrolog: Ivar Aasen (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ivar Aasen.
Den 23. september 1896 vandrede grundlæggeren af det norske
landsmaal bort til en hvile, som han vistnok gjennem mange aar
havde længtes efter, maaske lige fra den tid, da alderen tvang ham
til at lægge pennen ned, eller et fuldt decennium för hans död.
Blandt alle de autodidakter som sprogforskningens historie
har at opvise, indtager Ivar Aasen en udraerket plads ved den
sikre metode, som han paa egen haand erhvervede sig. Han kunde
tage feil, men han begik aldrig dumheder. Forsigtig i sine
kombinationer og yderst samvittighedsfuld i sine iagttagelser var han
fremfor nogen skikket til at udfore samlingsarbeidet i den norske
lexikografi. Hans evne til at danne sig et sikkert overblik over
et mylder af former sammen med en aldrig svigtende sprogtakt
gjorde ham til manden for at skabe orden og enhed ud af et
tilsyneladende kaos. Men naar Aasens mönsterform saa hurtig og*
fuldstændig opfattedes af samtiden, var det fordi den ikke blot
fremtraadte i grammatikens törre benbygning: han skabte ogsaa
den klassiske stil for dette sprog, saavel for den simple fortælling
som for det lyriske digt. Hos Aasen gik forfatteren og digteren
haand i haand med sprogforskeren.
Sin barndora og forste ungdom mindedes Aasen som en mörk
tid. Pödt af fattige forældre i Voldens prestegjæld paa Söndmöre
5 august 1813 henslæbte han de förste 17 aar af sit liv uden
lei-lighed til at fa sin kunskabstörst stillet. Saa blev han en tid
skoleholder, fik dernæst undervisning af presten H. C. Thoresen og
kunde endelig som huslærer benytte sine fristunder til at lære lidt
levende sprog. Ved siden heraf lagde han sig ogsaa efter botanik
og begyndte at studere Basks "Veiledning i det islandske eller
nor-. diske Sprog". Herved vaktes hos ham den tanke at beskrive sin
hjembygds dialekt, og fra nu af var han den mand, som er sikker
paa sit maal. Allerede i fortalen til sit forste sprogvidenskabelige
forsög over den söndmörske dialekt skrev han (i mai 1841), at ved
siden af det fremmede skriftsprog i Norge "burde landets eget sprog
ogsaa drages for lyset; dets dialekter burde af kyndige hænder
blive skriftlig bearbeidede for at kunne kjendes og sammenlignes, og
af denne sammenligning maatte dannes et nationalt sprog med en
systematisk retskrivning, hvilket forfatterne kunde holde sig til og
lempe sig efter, hvorved baade nationaliteten vilde vederfares ret
og en vigtig hindring for folkets oplysning bortryddes".
Fra 1841—7 bereiste Aasen med understöttelse af det
trond-hjemske Videnskabsselskab omtrent hele Norge for at indsamle
sprogmateriale. Sin plan for bearbeidelsen heraf fremstillede han
i 1845 i en opsats "Om en Ordbog i det norske Almuesprog". I
1847 bosatte han sig i Kristiania og udgav herfra i 1848 "Det
norske Folkesprogs Grammatik" og i 1850 "Ordbog over det norske
Folkesprog". Disse verker modtoges af den lærde verden med be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:00 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/anf/1897/0389.html
