Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nekrolog: Ivar Aasen (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommelse, som bevarede sig lige til hans sidste aar. Han morede
gjerne sig selv og andre med at sidde og fortælle sagn eller skröner,
stundom ogsaa eventyr, som han havde hört et steds paa sine
færder. For rigtig gode venner kunde han ogsaa foredrage viser
og sange med hæs og um elodisk röst. Ved siden af den
humoristiske genre var det navnlig ordsprogene, som tiltalte ham; men
dem elskede han ogsaa; — med sin fyndige form og sin fylde af
nedarvet nögtern visdom var de i grunden i siegt med ham selv, og
han synes at ha fölt slegtskabet. Det var i lange tider en
yndlings-plan hos ham at skrive en essay om ordsprogene; han vilde
sammenstille dem med grannefolken es og vise, hvorledes de afspeiler
folkekarakteren. Ogsaa derfor var ordsprogene ham saa kjære, fordi
de var ham et utvetydigt bevis for hans yndlingstanke, den ubrudte
tradition fra oldtiden af. Han gjeufandt her levende paa folkets
tunge i overraskende omfang de gamles livsvisdom, saaledes som den
havde formet sig i skikkelse af korte maximer og leveregler. I
Aasens "Norske Ordsprog" (1856, anden omarbejdede udgave 1887)
gjenkjender man med störste lethed t. eks. adskillige af Håvamåls
vers eller af Sverres ordsprog eller gamle retssætninger i
allite-reret form. Med landsens sæder og skikke, naturforestillinger og
overtro var Aasen fuldt fortrolig, hvad ogsaa hans arbeider paa
mange maader viser. I "udvalgte Skrifter" staar at læse flere
skildringer af folkelivet, dels paa landsmaal dels paa dansknorsk,
den bekjendteste af dem ("Sildefiske paa Bergenskysten") skrevet
som tekst til Chr. Tönsbergs "Norske Folkelivsbilleder". Særlig nöie
kjendte han Norges naturhistorie, navnlig planteverdenen; allerede
i sin ungdom anlagde han et herbarium, og i 1860 udkom hans
"Norske Plantenavne". Denne Aasens interesse for den hjemlige
terminologi har i den sidste tid ogsaa meddelt sig til enkelte af
vore naturforskere og læger, hvoraf virkningen allerede i nogen
grad kan spores. Men fremforalt önskede Aasen de fremmede og
banalt klingende personnavne aflöst af egte norske; i det öiemed
skrev han sin "Norsk Navnebog eller Samling af Mandsnavne og
Kvindenavne" (1878). I hans efterladte samlinger findes ogsaa
ud-förlige optegnelser af gamle stedsnavne. Overalt var det Aasen om
at gjöre at hævde kontinuiteten i udviklingen; det gamle norske
stof skulde atter sættes i höisædet. Derfor greb han ogsaa i
udstrakt maalestok tilbage til oldnorsk, som for ham var vor
nationalitets urkilde.
Fra den trættende beskjæftigelse med gloser og former sögte
Aasen tidt oplivelse ved digterisk virksomhed, idet han udformede
Bine stemninger i lyriske smaasange. En samling af disse udkom
i 1863 under navnet "Symra" (o: anemone). Allerede i 1855 havde
han udgivet sit populære syngespil "Ervingen", som har oplevet
fire oplag og er spillet mangfoldige gange. Mange af Aasens digte
er ligefrem bl i t til folkesange, som "Dei vill alltid klaga og kyta"
og "Millom Bakkar og Berg ut med Havet". Af hans efterladte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
