Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nogle modbemærkninger om den primære nominaldannelse (Hjalmar Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bn anden udvei, hvorved hr. K. söger at slippe udenom
ubehagelige parallelord, er henvisning til en betydningsforskjel.
Selvsagt optræder en saadan især ved forholdet til fjernt beslegtede
sprog, som sanskrit. "Skr. nåmya- betyder ’zu biegen, zu
spannen’, kan i betraktande af betydelsedifferensen själffallet icke
likställas med germ. *rwemia-". Min bemærkning lyder: "Hvis germ.
neman er skr. nani, er *nœmia förgermansk og ikke blot et
fælles-germansk adjektiv, ti skr. har tiàmya-", og jeg antar for givet, at
enhver anden sprogforsker vil indrömme rigtigheden heraf: det
gaar ikke an vilkaarlig at forbinde verberne og adskille
adjektiverne. "Af betydelschänsyn lika orimliga äro P:s identifieringar
af germ. *vœ%ia med skr. vähya ’gefahren, gezogen, geritten
werdend (n. Zugthier)’ samt af germ. *föria med skr. párya , hvilket
8istnämda betyder ’jenseitig, der obere, letzte, äusserste’ och
tydligen är en sekundärbildning til skr. para- m. ’das jenseitige Ufer,
Ende, Ziel’". Som enhver anden vil se, er forskjellen mellem oldn.
vægr og skr. vàhya- ingen anden end den, at det förste er aktivt
adj. til vega ’bevæge, veie’, det sidste passivt adj. til skr. vah, et
forhold som jo er gjennemgaaende. Bemerkningen om skr. páryor
er falsk, da jeg selvfølgelig sigter til verbaladjektivet párya-, hvis
betydning er ’zum Ziele führend, durchhelfend’, af par
’hinüberführen, vorwärts bringen’.
Hermed har jeg besvaret de af hr. K. paa de forste 1 1/a sider
af hans "Genmäle" fremsatte indvendinger, og jeg agter ikke at
trætte dette tidsskrifts læsere med en giennemgaaelse af de
resterende 6 XL sider. Bn forf., som stiller sig saaledes ligeoverfor
kritiken, stiller sig samtidig udenfor den. At hr. K. ikke var
opmerk-som paa de af mig anförte slægtninge i andre idgerm. sprog, er en
ærlig sag; men at han, naar de engang er kommet til hans
kundskab, ikke straks ser sammenhængen, kan vanskeligere tilgives ham.
Han kan ikke forlange, at nogen kritiker skal folge ham paa hans
bugtede stier, som saa alligevel aldrig forer op til nogen udsigt.
Min hensigt med min anmeldelse var at vække tvil, om
hr. K. virkelig er den rette mand til at udfore et arbeide, som
kræver saa megen omsigt og forsigtighed som det omhandlede.
Indtrykket af, at dette ikke er tilfælde, har hans "Genmäle" ikke hos
mig kunnet afsvække. Der er ogsaa i dette hans tilsvar, som maa
antages at være udarbeidet med al den omhu, som staar til forf.’s
raadighed, upaalideligheder: som paastanden om, at germ. *waltan
"vælte" kun findes repræsenteret i oht. (jfr. ags. wealtan, red. vb.
i Sievers’ Ags. Gr.). Der er fortielser: som naar oldn. feigr opfores
som i-stamme, skjönt det aldrig har j efter g (tysk */arø*ø-beviser
jo intet, jfr. fori.’s bemerkning om griøgr og t. eks. oldn. lågr=*
t. Vàgio.) Der er tilsnigelser i ræsonnementet: som bemerkningen
om betydningsforskjellen mellem oldn. beitr ’bidende’ og got. baitrs
’bitter’ (hvad er ’bitter’ andet end ’bidende’ anvendt paa smagen,
t. beissind?). Der er fremdeles paafaldende skjævheder i selve grund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
