Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Olrik: Sakses kilder.
kan ønske sig. Jeg må have lov at imødegå den på
hovedpunkterne.
Hvad gælder undersøgelsen?
Professor Steenstrup samler de fleste og störste indvendinger
mod mit skrift i følgende slutningsformaning:
"For at lære de gamle danskes forestillingskreds, deres sæder og færd
i virkelighedens verden at kende gælder det först og fremmest om at
studere Danmarks ældste overleveringer, det historisk oplevede, og dernæst
vikingetiden med alle dens minder i udlandets tradition. Dr. Olrik har ikke
i tilstrækkelig grad været opmærksom herpå; han har mere sans for den
poetiske skildring end for den realistiske virkelighed, og han har ladet sig
drage hen.til en enkelt side og et bestemt betragtningspunkt ved med
forkærlighed at fordybe sig i den norröne romantiske literatur. Derved er
det sket, at hans iøvrigt så fortjenstfulde arbejde er kommen til at göre
Saxo og den danske tradition så stor uret".
Disse forste ord om, hvorledes vor oldtids historie og de
gamle danskes færd i virkelighedens verden bör studeres, er ganske
sikkert rigtige. Og de er i den mands mund, der selv har sat så
stor en del af en smuk videnskabelig løbebane ind på denne opgaves
løsning, af stor betydning med hensyn til disse studiers art. De
er som et skriftemål om den samtale, den udmærkede forsker har
holdt i sit lönkammer med sit eget jeg om den vei, hvorpå han
skal stræbe frem mod sit livsmål. Men anvendte på det skrift, som
prof. S. her kritiserer, taber ordene deres vægt. Bogen om Sakse
har jo ikke sat sig den opgave at lære de "gamle danske" at
keude; den bevæger sig i en meget yngre tid, 12te århundrede,
og den drejer sig om forholdet mellem den danske sagn fremstiller
og hans hjemmelsmænd. Den tager overhovedet ikke sigte på de
danske i "virkelighedens verden" i det ene eller det andet tidsrum,
men den opsporer de digteriske ejendommeligheder i sagaer, sagn
og kvad hos det 12te årh.s mennesker.
Situationen er denne. Et sagnstof fra oldtiden,
Skjoldung-digtningen og en række lignende overleveringer, er arvet ned i
middelalderen både hos Nordmænd og Islændinge og hos danske.
Sakse satte sig, på biskop Absalons opfordring, i 12te årh.s slutning
den opgave at samle og ordne alt, hvad der var overleveret af danske
kongesagn; og han nævner som sine kilder såvel danske som
Islændinge. Her tager min undersøgelse fat; den går ud på at skille de to
arter af hjemmelsmænd. Den er på selve titelbladet betegnet som en
"tvedeling af kilderne til Sakses oldhistorie", ikke en tvedeling af
oldhistonen i en del, der vedkom Danmark, og en del, der ikke
vedkom det. Det gælder for mig, i hver enkelt af Sakses fortællinger at
høre hans hjemmelsmænds røst gennem den latinske forfatters
gengivelser: at sanse småforskelligheder i sprog, fremstilling og
opfattelsesmåde. Det gælder at gribe en nationalitetsforskel hos de
nordiske folk, således som den kom frem i Valdemarstiden. Hvor
lidet er de "gamle danske" i stand til at klare dette spörsmål.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
