Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Olrik: Sakses kilder.
modning om, at Skjoldungdigtningen er gået over til de sagamænd,
der færdedes langs Norges kyst, og at disse på deres rejser har
stedfæstet den; jeg må blot tilföje at stedfæstelsen ikke alene
gælder navne, men også gravhöje, mærkelige naturfænomener o. L
Prof. S. fortsætter: "Forskellige af dr. Olriks egne oplysninger om
stedfæstelsernes tilblivelse skulle visselig ikke indgyde större tillid
til disses brugbarhed som vidnesbyrd om sagnenes hjemsted".
Denne sidste sætning er overordenlig oplysende. Når jeg taler om
sagnenes hjemsted, er det i forhold til Sakse o: hvor de blev
fortalte i 12te årh.; når prof. S. taler om hjemsted, mener han derea
skueplads eller tilblivelsessted i en fjærn oldtid.
På lignende måde forholder det sig, når prof. S. forkaster
Norges betydning for Sakses oldhistorie, og tværtimod hævder, at
Sverig spiller langt större rolle i alle de danske, islandske og
old-engelske kilder; og dette punkt har været prof. S. så væsenligt,
at han giver sin afhandling imod mig titel derefter som
tilhørende "den danske og svenske oldhistorie". — Selvfølgelig er
disse dansk-svenske berøringer i alle sagnoverleveringerne mig så
vei kendte som muligt. Men netop derfor havde jeg ikke brug
for dem: jeg søgte jo i mit skrift ikke det almene, men det der
var særligt for "Sakses kilder". Og hvis nogen af mine læsere
var i tvivl om, at jeg i Sakses mange norske forbindelser har
fundet et for hans sagnstof meget ejendommeligt træk, så vil
enhver sådan tvivl være slået ned ved min modstanders kraftige
beviser: "Lundeårbogen berører aldeles ikke Norge";
"Skjoldunga-saga bevidner det samme"; "og disse kilders vidnesbyrd bekræftes
fuldstændig af Ynglingasaga". — Det fremgår ikke af prof. S.a
afhandling, hvori han ser grunden til Sakses særlige norskhed
(jeg søger den i norske kilder); men om selve faktum kan der
ikke mere være strid.
Endnu tager jeg et sidste eksempel på min kritikers
bevisførelse, hentet fra et sprogligt område:
"Dr. Olrik hævder, at Guthorm i Saxos Haddingssaga er norsk-islandsk
Guttormr, Godormr; Dansk har den sammentrukne form Gormr. Det er et
af hans vidnesbyrd for at Haddingssagaen er norsk. Nu er det imidlertid
vist, at på vikingetiden danske konger eller prinser bare dette navn i dets ikke
sammentrængte form . . . Når Rudolf af Fulda 854 nævner Godurm som en
dansk prins og tronfordrer, mon det så ikke er, fordi han vitterlig hed så,
og ikke fordi Rudolf havde en hjemmelsmand fra Norge? Og når engelske
og frankiske kilder om mænd, som ubestridelig ere danske, benytte former
som Gudrum, Godrum, Gurim, beviser det så ikke, at en ikke
sammen-trukken form fandtes i Danmark på den tid, i alt fald ved siden af den
kortere?" (s. 154).
Hertil må jeg svare: jeg er enig med prof. S. i, at den
danske prins i 854 virkelig hed Gudorm; men jeg har visse
betænkeligheder ved at tillægge Sakses danske fortællere sprogformer,
der er ældre end Jællingestenenes.
Min modstander bebrejdede mig mangel på virkelighedssans.
Mon det dog ikke er en virkelighedssans at sætte sin opgave i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
