- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
51

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olrik: Sakses kilder.

61

dagklar tid fremfor i oldtidens tåger, og at göre yejen mellem det,
jeg kender, og det, jeg søger, så kort som mnlig: fra Sakse og
til hans hjemmelsmænd. Mon det ikke er lige så god en
virkelighedssans, som den der fra oldtiden vil domme om 12te årh.8
indre ejendommeligheder, sproglige så vei som literære, eller som
angriber «n tænkt modstander, der skal have tvedelt kilderne for
det 9de eller 10de årh .s vedkommende. — Jeg må beklage at der
er spildt så stor kraft på de spörsmål, hvorom vi er enige.
For aer er nok at strides om. Hvis det er, som nogle anmældere
skriver, at min bog udtrykker noget ejendommeligt i filologisk
metode, må ikke blot jeg men alle forskere interessere sig for at
f& denne prøvet og efterset i alle dens led og sammenfojninger.
Få medbringer flere forudsætninger dertil end prof. S. i sin
fortrolighed med Sakse, almene poetiske sans og betydelige
videnskabelige person. Hermed går jeg over til de afsnit, hvor prof. S.
angriber mig der hvor jeg har taget mit stade: i det 12te
århundredes overlevering.

Sakse.

Fremfor alt har prof. S. det imod min metode, at den
undervurderer Sakses personlige ejendommelighed. Denne tanke siges i
fa skarpe ord i indledningen; den leger under de interessante og
værdifulde bemærkninger til Sakses sprogbrug; og den bryder
frem* med polemisk kraft (s. 111 n\), idet prof. S. vil føre det
bestemte bevis for, at Sakse ikke var ensfarvet med sin samtid. Lad
os se på dette bevis.

Wi spore p& mange måder Saxos afvigende opfattelse fra hans samtid,
han er således langt mere rationalistisk end den. Guderne forvandles hos
ham til mennesker; når höjbryderne tro på kogleri, véd Saxo, at det var
blændværk, og lignende ytringer forekomme mange gange".

Jeg skal siden tale udførligere om forholdet mellem Sakses
og hans samtids rationalisme. Foreløbig vil jeg kun benægte det
förste af bevispnnkterne. Gudernes menneskelige tilværelse er
mindre vei egnet til at bevise Sakses selvstændighed. Ti den
møder stadig i den islandske og norske historieskrivning (Ares
Is-lendingabók, Historia Norvegiae, Langfeðgatal, Heimskringla og
Gylfaginning); forskellen mellem Sakse og de Islændinge, han
påberåbe* sig som sine kilder, kan da ikke være så stor. Endvidere
findes samme opfattelse i de talrige engelske krøniker, lige fra
Beda (som Sakse ikke er ukendt med) og ned til hans egen tid;
selve den historiekyndige Lukas Englænder ved det danske hof
har vei næppe været en undtagelse fra sine landsmænds stadige
opfattelse. Også den danske tradition synes, for så vidt den har
givet sig af med guderne, at have opfattet dem som mennesker..
Man kendte Hoders og Balders gravhöje; ja — om vi skal tro
prof. S.s undersøgelser af kongerækkerne (s. 146—47) — havde
allerede en af aserne faet plads på den danske trone för Sakses

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free