- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
56

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

Olrik: Sakses kilder.

i min oldhistories 2den del. Selv prof. S. har ikke prøvet at
angribe denne sætning. Men så må man også tage konsekvenserne:
Er sagnene der, med et episk legeme og en sjæl af idéer, så kan
de også bestemmes af videnskaben. Og så må man tillige haske
Sakses forhold til traditionen, hvorledes han oversætter "digt med
digt, for at gangen i fortællingen ikke skal synes opspind, men
selve oldtidens frembringelser"; ti "dette værk lover ikke prunkende
gögl af ord, men trofast kendskab til hedenold". At han har holdt ord,
viser teksterne. Her findes kvad som Bjarkemål og
Starkaddig-tene med komposition og med tanker fra hedenold. Naturligvis
er sproget og versemålet Sakses egen latinkultur; han citerer jo
altid kun indhold, ikke ordlyd (Steenstrup s. 107 f.) Det samme
ægthedspræg hviler også over prosafortællingerne. Store og små,
sagn og sagaer, hver ligner först og fremmest sig selv, og kendes
tydelig fra de andre.

Den opgave, som ofte er så vanskelig for historikeren, gennem
kildeskriftet at opdage og værdsætte forfatterens hjemmelsmænd,
er for den filologiske metode forholdsvis let, når man står for et
værk, der helt grunder sig på folketradition. Menneskealdrenes
slid har jo ladet alle ligegyldige enkeltheder falde bort; kun den
poetiske helhed har sejhed til at leve.

Grundlaget for kritiken er da ikke forfatterens person, men
stoffets episke sammenhæng. Hvad der ikke har med
sammenhængen at göre, hvad der ikke er indesluttet i de episke træk,
tilhører derfor ikke folkeoverleveringen. Alle ræsonnementer over
begivenheden er forfatterejendom. De er det förste, man udsondrer
for at f& traditionen frem. I mangfoldige tilfælde er dette nok; i
andre røber den genealogiske eller kronologiske forbindelse af
sagnene sig som forstyrrelse af den poetiske helhed. Kun sjælden
findes der en mere indgående sammenarbejdning af overleveringerne.

Til yderligere lettelse har vi både andre overleveringer af de
samme heltesagn og en mangfoldighed af andet sagnstof, der
oplyser eller klarer de enkelte træk eller den hele sammenhæng. —
Efter stoffets karakter lader derfor hvert enkelt punkt sig stille
overfor spörsmålet: tradition eller forfatter?

Prof. S.s undersøgelse tager så langt overvejende sit
udgangspunkt i forfatterpersonen. Hvad det fører til, har vi set. Netop
Eå de steder, hvor han vil vise Sakses forfatterperson i dens frie
erredömme over stoffet, fandt vi ham bunden i sagnene: myter
om gudernes jordiske liv, folkesagn om höjfolkets koglerier, og
norske navneramser, men ingen danske.

Det er nu let at se den metodiske mangel, hvorved prof. S.s
eksempelsamling beviser noget andet, end den skulde bevise. Der
er jo intet i vejen for, at folkeoverleveringen og Sakse kan have
samme opfattelse. Derfor kan man ikke tage en hvilkensomhelst
tanke pa Sakses værk og fremhæve den som hans i modsætning
til andre menneskers. Det eneste rigtige er, kun at sætte det der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free