- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
60

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

Olrik: Sakses kilder.

i hans fortale, men det er at forny den gerning, som tidligst har
fundet sit udtryk i Starkad-kvadene: for den unge Daneslægt at
fremkalde billedet af fædrenes höje livsmal.

Så griber han pennen i sin hånd

for at indgyde nutid oldtids ånd.

Denne bane var da ikke ny, dengang Sakse valgte sig den
som sin. Den blev afstukken, da den danske olddigtning skabte
sin mærkeligste helteskikkelse.

Sakses forhold til overleveringen fra fædrenes dage er
betegnet med det ord trofasthed. Han er den lille, er den tjænende
ånd for hvad stort et helt folk har frembragt. Og han kan göre
denne gerjiing, fordi han har så dybe rødder i sit folks liv: han
tilhører det ved sin byrd og er opvokset med dets tankeverden,
han suger sin livskraft bade af fædrenes overlevering, og af den
stordåd, der rejser sig omkring ham. Hans person har levet og
udfoldet sig sammen med så meget af det vægtigste i 12te årh.s
danske kultur. — Dermed er det ikke min mening, at han også
skulde skrive årstalrækker, fordi en Lundekannik omarbejdede
Köl-nerårbøgerne. I den formelle dannelse tilhører han en ny
antikiserende ’retning og er ubetinget nået videre end nogen af sine
landsmænd; men ved siden af denne latinske Saxo med tilnavnet
Grammaticus, der repræsenterer den store personligheds undtagelse
fra middelalderens literatur, er der den danske Sakse Sællandsfar,
med en fader og en farfader i Valdemars hær, og selv stående på
traditionens top. Hvor mon den störste ejendommelighed ligger?
i den stil, han skabte, eller i det brud med tilvant kultur, der skød
lærdommen til side og gjorde sig til ét med hjemmets overlevering?

Vi kan dog skyde spörsmålet hen til kommende slægter at
svare på. Dets løsning er ikke så vigtig i denne sammenhæng.

Overleveringerne.

Den historiske virkelighed i oldtiden og Sakses person det
er prof. S:s to holdepunkter gennem næsten hele afhandlingen.
Den mundtlige overlevering, som ligger imellem dem, bliver uafladelig
borte for hans bevisførelse; Sakse og oldtiden tager hinanden
hånd i hånd.

Han samler således en mængde samfundsforhold i Danmark,
der var beslægtede med fostbroderskabet, og slutter deraf: "Når
derfor Saxo i sin oldtidshistorie idelig vender tilbage til at tale
om fostbroderskab, da er grunden åbenbart den, at han taler om
en i Danmarks fortid foreliggende virkelighed". Og han fortsætter:
"Når vi fremdeles hos Saxo så ofte træffe vikingernes krigspuds,
er det, fordi han kender vikingetidens virkelige forhold og ikke
fordi han låner af fornaldarsagaer".

Jeg er herom så uenig med prof. S., som to mennesker kan
være det med hinanden. Sakse kender hverken vikingetidens vir-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free