- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
61

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olrik: Sakses kilder.

61

kelige krigspuds eller noget som helst andet af dens virkelige
forhold; ti den var endt 200 år, för han skrev sit værk, og hvad
der var levnet ham af den, var nogle runesten, som han ikke
engang synes at have benyttet» Alt hvad han mælder om krigspuds,
grunder sig på sagn, og hver eneste gang han nævner
fostbroderskab, har han sagnets hjemmel, men ingen foreliggende
"virkelighed". Når, förste gang, Sakse fortæller, at den enöjede gubbe
kommer til Hadding og bringer ham i fostbroderskab med vikingen
Liser, så er det fordi sagnoverleveringen om kong Hadding
fortalte, at den enöjede gubbe kom og bragte ham i fostbroderskab
med Liser. Når Sakse lader den unge kong Pridlev skænke den
sårede røver Bjørn livet og slutte fostbroderskab med ham, er det,
fordi den Fridlevsaga, han kender, lader kongen skænke Bjørn
livet og slutte fostbroderskab. Og således på hvert eneste punkt.

Prof. S. forsikrer også, at det er på grund af Sakses
virkelighedssans og kendskab til oldtidslivet, at han giver oplysning
om alle stænder og livsforhold; "den hamrende og pustende
guldsmed, den simple almuesmand, eremitten i sit enebo, stodderkongen,
den usle saltkoger ved stranden — om dem alle høre vi på sit sted".

Her er uenigheden mellem prof. S. og mig: hvem har givet
dem disse steder? Br det i kraft af Sakses "levende fantasi" og
"dybe forståelse af oldtidens liv", at guldsmeden løfter sine frække
hænder mod den danske kongedatter, at Ole den frøkne forklæder
sig som stodderkonge, og at kong Hjärne lever som saltkoger? Eller
har traditionen givet hvert eneste af disse træk sin plads? Er
fugleskræmsel-figuren kommen med i Jarmunriks historie på
grund af Sakses landbrugsinteresser, eller fordi den frelste
konge-sönnens liv? — Mon der dog ikke kan blive enighed om, at det
er traditionen, der gav disse enkeltheder plads i den danske
kongehistorie, og at Sakses ros i så henseende er den negative, at
han ikke udelod dem?

Folkeoverleveringen må da svare for alle disse episke
enkeltheder; eller rettere: hver folkeoverlevering må svare for sine.

Dette er selvindlysende. Og betydningen af dette forhold
er også klar for alle dem, der har givet sig af med folkedigtning,
eller er vante til kildekritik af historiske skrifter. — For de
læsere, der ikke er det, kan jeg oplyse sagen ved et eksempel.

Går vi Sakses historie igennem viser det sig, at
fostbroderskaberne er særlig fremtrædende i Norge: Frode fredegod
er næppe landet i Norge, för han hører en kæmpe kvæde inde
i höjen hos sin døde fostbroder; Frodes sön Fridlev har til förste
bedrift at drage til Norge og i kamp vinde sig en fostbroder, og på
hans næste Norgéstog optages atter en norsk fostbroder.
Derimod sluttes det egenlige fostbroderskab *) aldrig i
Danmark eller mellem to danske indbyrdes.

1) Jeg undtager herved det fostbroderskab, der blot tjæner til
bekræftelse af en familiepagt (Kilderne I 62). En art fostbroderskab omtales til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1898/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free