- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
62

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62 Olrik: Sakses kilíer.

Her nytter det ikke at søge granden i det virkelige liv; ikke
en gang prof. S. vilde finde det rimeligt, at de gamle danske havde
haft mindre at göre med fostbroderskab end Nordmænderne
(Steenstrup s. 122). Og lige så ugörligt er det at lade Sakse personlig
fraskrive de danske fostbroderskabet. Granden er derimod ganske
simpelt at nogle overleveringer har större interesse for
fostbroderskabet end andre har. Og disse overleveringer er — af en eller
anden grund — de samme som har særlig interesse for Norge.

Mit literære materiale.

Den forste indvending, der rettes imod mig, er at jeg til
sammenligning med Sakse bruger de islandske fornaldarsagaer, der er
skrevne i 13:de årh:s sidste halvdel, i 14:e årh. og endnu senere.

Nu vei. Så lader vi dem fare, og vi inskrænker os til et
par kilder, der tilhører Sakses egen tid, den islandske
Skjoldunga-saga og to danske kilder, Lundekrøniken og Sven Ågesön. Alene
ud af disse kilder vil vi kunne bevise alle hovedtræk af den
natio-nalitetsforskel, som jeg har påvist udførligere med et större
materiale (§ 3—19 i "Kilderne til Sakses oldhistorie" 1. bd.).

[§ 8. Personer og personnavne.] Tager vi hovedfortællingen i den
islandske Skjoldungasaga, stykket om Rolf krake, vil man mærke, hvilken
mængde af personer, slægtskabsforhold og skæbner der er slyngede i
hinanden. Her er en hel stamtavle af Skjoldunger, der optræder som konger eller
med krav på riget, jævnsides med Rolf og Helge: Ingjald, der fælder
Halvdan og selv fældes i faderhævn; Ingjalds tre söner, der hver på sin måde
er vævet ind i Rolfs historie; her er også forskellige bersærker og
forskellige døtre af Rolf, som de bliver gifte med; her er en norsk konge, som
tjæner til at slås ihjel af bersærkerne; her er tolv svenske kæmper, som
tjæner til at en af Rolfs bersærker slår de seks ihjel; og her er — for at
nævne nogle flere af bipersonerne. — Hroars dronning, den engelske konges
datter, og G-eirthjof, den saksiske dronnings månd, hvis hele virksomhed
indkrænker sig til at være "bortrejst", dengang han kunde have grebet ind
i handlingen. Sagaforfatteren sparer ikke på personer og navne; og så er
desuden dette stykke historie kædet i andre stykker, både forudgående og
efterfølgende, så de tidligere slægtled føles i deres efterkommere og virkninger.

Tag som modsætning Lundekrønikens fremstilling af Rolfs historie.
Kun en lille kreds af hans nærmeste — sagnets faste hovedpersoner i alle
fremstillinger -r- er på scenen 1).

Eller tag Sven ^gesöns udförligste fortælling, Uffekampen, med få
personer og endnu færre navne. Tag Svens eller endnu tydeligere
Lundekrønikens sagnrække, hvor den ene handling altid er fjærnet fra skuepladsen
för en ny begynder.

Og kast endnu et blik på den islandske Skjoldungrække, med disse
mængder af personer, der står i genealogiske situationer men intet udretter;
se på kong Leif og hans syv sönner, alle med navne på -leif, af hvilke den
der udretter mest blot bliver slået ihjel af en lykkeligere medbejder:
person-ramsen og statistvæsnet i sin ægte skikkelse.

[§ 4.] Og nu krigene. Danmarks nationalkampe mod den indvældende
folkemagt på sydgrænsen er for Sven Ågesön de store begivenheder i Dan-

lige som bestående mellem Orvendel og Englandskongen, og mellem kong
Hadding og kong Hunding.

*) Kun en "gamle Rolf" er tilföjet, som stum person, vistnok fordi
dansk opfattelse fandt det nødvendigt at lade Rolf arve sit navn efter nogen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free