Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Olrik: Sakses kilder.
oldtid og middelalder. Jeg satte den hjemlige sagndannelses
beskedne vånd til Sakses store klippevæg af oldhistorie; og fjældet
åbnede sig.
"Æmner og stil".
Prof. S. gör mig den ære at rose min poetiske sans. Og
siden gentager han disse ord, idet han let ironisk bemærker, at
min umiddelbare følelse har set rigtig på trods af min teori; idet
jeg i det specielle skrift roser Vermunds optræden på Ejderøen
som den fineste blomst af dansk fortællekunst, medens jeg i det
indledende overblik regner den stærke udvikling af sådanne
virkemidler til norsk-islandsk sagastil. Jeg skal give ham ret i denne
indvending. På dette område, hvor de almenmenneskelige poetiske
midler gör sig gældende, har jeg ikke skarpt nok fastholdet den
flygtige grænse eller gradforskel, der skiller den danske
sagnfortæller og den islandske sagamand, den mindre og den mere
bevidste kunstner. Men derfor er ikke den hele inddeling efter det
forskellige udtryk for virkemidlerne forfejlet. Sætter vi Uffesagnet
overfor et optrin som det hvor Lodbrokssönnerne får deres faders
død at vide, mærkes den forskel, der skiller den danske
sagnfortælling, selv i dens fineste udformning, fra sagamandens legen med
sin færdighed i at karakterisere begivenhedens virkning på de
forskellige naturer. End mere da overfor Njalssagas tingscene. Jeg
ved, at jeg i denne forskel på dansk og norrön literatur har
udtalt en følelse, der ikke blot er min, men rører sig med samme
umiddelbare styrke hos andre.
Såfremt prof. S. tillægger mig blot noget af den sans for
sagnenes sjæl, som han taler om i sin indledning, vil han ikke
underkende dette vidnesbyrds vægt. Min tvedeling gennem kulturtræk,
sprogformer og meget mere er jo ikke gennemført på trods af min
umiddelbare sans, men tilskyndet af den. Forud for alt det andet
ligger den tid, da sagnene selv fortalte mig det; ikke de sagn,
jeg kendte fra min barndom, heller ikke de hvor jeg på anden
måde var herre over stoffet. Men de digtninger, jeg forste gang
stod ansigt til ansigt med, de talte så jeg måtte tro dem, de
tvang mig til at blade tilbage i bogen, at rådspörge hver enkelt
af de gamle kendinge, om han var i slægt med den eller den.
Siden prøvede jeg mit resultat på strængere filologisk vis.
Jeg fremdr*og nye kilder og vurderede dem, og påviste ud af dem
de forskellige hovedretninger i Skjoldungoverleveringen; gennemgik
sprogformerne; målte sagnenes myteverden, deres kulturhistoriske
viden, og deres geografiske område. Og alt imens søgte jeg at
sammenfatte mit förste almenindtryk i bestemte kendemærker.
En støtte ander denne udarbejdelse fandt jeg i Heinzeis
Beschreibung der isländischen saga *). Jeg fik skærpet blikket for,
1) Udkommet Wien 1880 som særtryk af Sitzungsberichte der phil.
hist. classe d. akademie der wiss., 97 bd., 1. hæfte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
