Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder.
69
hvorledes enhver literatur kun kan vælge en del ud af den store
mangfoldighed, som livet byder, og for, at dette udvalg ofte fæstnes
i ganske bestemte træk, der går igen i forskellige værker. Jeg
lærte at fatte hele sagakunsten i dens forholdsvis store ævne til
at optage det virkelige livs mangfoldighed, til at medtage det
tilsyneladende ubetydelige og til at give det stykkevise indtryk, så
at först tilskueren samler billedet til en helhed. Jeg fik tillige blik
for fornaldarsagaen i al dens begrænsning, for hvorledes dens
udviklinger og katastrofer så ofte løstes på samme måde. Jeg
gennemgik fornaldarsagaerne og søgte at skrive de enkelte motivers
historie, hvorledes de fra det större udvalg, der endnu sluttede
sig til det virkelige liv og den bredere tradition, snævrede sig ind
til en stivnet eller en yderligere sammensat gentagelse af visse
træk. Jo mere begrænset det digterske "udvalg" er, des lettere er
det at vise slægtskabet mellem de forskellige sagaer.
I min bogs afsnit om "æmner og stil" søgte jeg at vise dette
udvalg i hele sin karakteristiske snæverhed på en hel række
områder, og at vise hvor de enkelte af Sakses fortællinger hørte hen
i så henseende.
Når jeg taler om fostbroderskabet, er det ikke dets historiske
tilværelse, jeg eftersporer, dets forhold til gilder,
købmandsfælles-skab og landbrugsfællesskab, men det gælder den interesse, den
poetiske verden nærer for det: om sagaen interesser sig for dets
oprindelse i de enkelte tilfælde og for udførelsen af dets pligter,
eller om den forbigår dette eller nævner det så kort som mulig.
Og indenfor fostbroderinteressen er det atter tre bestemte
lejligheder til dets indgåelse, 1) med en overvunden modstander, som
man skænker livet, 2) med en jævnbyrdig modstander, 3) med en
viking efter tilskyndelse af den forklædte Odin; disse tre optrin
er fælles for visse af Sakses fortællinger og de romantiske islandske
sagaer. Endvidere gælder min undersøgelse ligheden i den
poetiske fremstilling af fostbroderpligterne, i hvad der sker når man
ikke vil overleve sin døde fostbroder, og hvad der sker når man
har lovet at gå i graven med ham. Ofte påpegede jeg endnu
mere individuelle ligheder, f. eks. at Sakses sagaer og de
æventyrlige islandske følger samme regel for forbindelsen af
fostbroderindstiftelse nr. 1 og nr. 2, med endnu mere vidtdrevne
detaljeligheder. Jeg arbejder således stadig med de to midler: de slående
ligheder i enkelte optrin, og digtningens almindelige forkærlighed
for visse livsforhold.
Men prof. S. når sædvanlig i sin polemik hverken at gribe
den individuelle lighed eller den poetiske forkærlighed for visse
livsområder.
Når jeg har fremhævet de islandske sagaers interesse for i
fortællingens løb at udmale fortidens kaitur, så samler
prof. S. halvanden side fuld af steder hos Sakse, hvor der hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
