- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
70

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 Olrik: Sakses kilder.

tydes til oldtidens sæder og skikke. Hvis det drejede sig om
Sakses forfatterperson, således som prof. S. gik ud fra dens
betydning, vilde denne liste være meget nyttig. Men når det gælder
om Sakses kilder, bliver sagen en anden; her er jo optaget hele
Sakses oldhistorie, altså også de Oplysninger, som Sakse fik af
Islændingene; og som vidnesbyrd om dansk tradition er den altså
værdiløs. Og den er overhovedet værdiløs i forhold til traditionen,
fordi der ikke er gjort mindste forsøg på at adskille overlevering
og forfatterværk.

Da sagen har en vis interesse, skal jeg søge at ordne dette kaotiske
stof: 1) De rene forfatterbemærkninger: lovtaler over kvindernes dyd i
oldtiden: ligeledes den lange beskrivelse af skjoldmøerne (S. 836), der ikke
indeholder oplysninger, men kun betragtninger. 2) Bemærkninger om, at det
som foregår i sagnet, dengang var almindelig skik, eller at det afviger fra
nutidens forhold: at det da var skik at aflægge ed på sværdet, at man
dengang skrev bogstavtegn på træ, at Susåen da var sejlbar osv. Sådanne
udtalelser Andes i alle mulige folkesagn — lige til dyrefablerne, som foregår
"dengang dyrene kunde tale". Naturligvis kan de også godt være
forfatterudtalelser. Vi er da indskrænkede til et langt mindre antal, der virkelig
meddeler fortidsoverlevering ud over hvad sagnets handling indeholder. De
udgör tre grupper: 3) Med stedligt minde: de forladte agre; hertil hører vei
også kongevalget på jordfast sten, da det sikkert har været knyttet til
fortidens stendysser. 4) Sagn om udstedelse af love1) (Skjolds, Frodes,
Regnérs; Helges, Gøtriks). 5) De lejlighedsvis indflettede kulturoplysninger: guder
og jætter (S. 34), fostbroderskab (S. 40).

Af disse må de stedlige minder (nr. 3) tilhøre dansk overlevering (den
ene som stedfæstelse af en större fortælling, den anden vistnok som
selvstændigt stedsagn). Lovsagnene (nr. 4) er jo også selvstændige sagn,
utvivlsomt af dansk oprindelse. — Tilbage beholder vi da, som de lejlighedsvis
indflettede kulturbemærkninger, ikke en mængde steder hos Sakse, men to
udtalelser i hans Haddingssaga; og i deres religiøst-overtroiske indhold minder
de særlig om Islændingenes indskudte bemærkninger. Altså står vi ikke
foran en dansk sagnrække, der overalt er ligestillet med Islændingene, men
overfor en mængde sagn, der ikke har, og foran en enkelt större saga, der
har den islandske ejendommelighed1).

Når jeg søger at udfinde overleveringernes forskellige midler
til at karakterisere den enkelte person, vandrer prof. S. over
til sine to yndlingsæmner, vikingetidens virkelige liv og Sakses
forfatterpersonlighed. — Han samler kildesteder om, at de danskes
børn havde fosterfædre og fik en god opdragelse. Jeg har aldrig
tvivlet herom; men jeg har kun spurgt, om heltesagnene gik så
vidt i virkelighedsinteresse, at de følte trang til at oplyse om så
dagligdags ting. Og jeg fandt denne brede realisme i Grams,

*) Prof. S. nævner tillige wde ældre regler for tvekampe, til hvilke
han jævnlig vender tilbage". Jeg tvivler ikke på, at der retshistorisk lader
sig udlede meget af Sakses fortællinger om tvekampe; men
sagnvidenskabelig synes de at indskrænke sig til at erklære selve det, som foregår i
sagnet, for datidens skik.

a) For at forebygge misforståelse gör jeg opmærksom på, at der også
er nogle flere sagaer hos Sakse, der har den religiøs-kultushistoriske
interesse, men da deres viden er indflettet i handlingen, er der ikke grund til
at behandle dem i denne forbindelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free