- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
71

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olrik: Sakses kilder,

71

Hoders og Olaf Fridlevsöns («* Ole den frøknes) sagaer, svagere i
Haddings og Haldan bjærggrams, ligesom i så mange större
islandske heltesagaer. Og jeg gjorde opmærksom på den ringe
interesse, de fleste af Sakses sagn (og de danske sagnkrøniker) havde
for barnelivet, inden den unge helt trådte frem i sin styrke.

Jeg fremhævede visse overleveringers lyst til at udmale
folkeslags væbning og kampmåde. Herimod opstiller prof. S. en masse
citater, der vidner om Sakses geografiske interesse; "Dr. Olrik
nævner af alle disse skildringer kun tre". Men heller ikke prof.
S. har i oldhistorien kunnet finde flere end de samme tre
(Finnerne og Irerne i den store Frodesaga, og Venderne i
Bråvalla-kvadet). For den ene af disse kilders vedkommende er prof. S.
enig med mig, Venderbeskrivelsen stammer fra Bråvallakvadet, og
Bråvallakvadet er norsk. Det lå nu nær at formode, at også
Frodesagaens folkeskildringer var norske; men herimod sætter prof.
S. sig på det ivrigste, disse folkeskildringer er minder fra de danskes
vikingetog. Denne iver forekommer mig noget overdreven, da prof.
S. snart efter synes at være af den tanke, at Frodesagaens mange
stedfæstelser til Syd-, Øst-, Vest- og Nordnorge skyldes fantasifulde
sagamænds rejser i disse egne; som opbevarer af vikingetidens
minder er den derfor af tvivlsomt værd, især kunde der let hænge
lidt norsk sagastil i den. Men de to skildringer "kunne il^ke
bortforklares, og overfor dr. Olrik må det bemærkes, at Danerne
havde på grund af deres vikingeliv på Irland, i Østersøen og den
finske bugt stor interesse for Irer og Finner". Prof. S. synes at
henlægge Frodesagaens Finner til Finland; men de bor i
"Finmarken" og "er et folk i det yderste nord", o: på Norges kyst
imod Ishavet.

Endnu bör dog tilföjes en fjærde folkeskildring, i Regner
lodbroks saga (S. 453). Atter er det Finner, og de bor i
Fin-marchia. — Der foreligger altså fire folkebeskrivelser; én stammer
uomstridt fra norsk kilde, og to andre gælder et folkeslag på
norsk grund; og alle fire gælder de folkeslag, der netop beskrives
i de islandske sagaer. Vi står ikke blot for den geografiske
tilknytning til Norge, men foran et udvalg af det virkelige livs
forhold stemmende med sagaverdenens.

Overfor disse simple lighedstræk står hele det af prof. S.
samlede stof uden nogen beviskraft. Hverken Sakses 10 sider
nordisk geografi i indledningen, eller de 14 sider vendisk geografi
eller Frislandsbeskrivelsen vejer her, fordi talen hos mig er om de
indflettede træk i "beretningen", i den historiske overlevering; det
er jo dennes midler til personkarakteristik, den hele paragraf i
mit skrift omhandler. Men den selvstændige geografiske viden
ligger udenfor min undersøgelse; .og selv min kritiker kunde fra
sit standpunkt have sparet sig det meste af sin opramsning, da
lands- og stedsbeskrivelser — hvorfor Sakse i stil med antike for-

J

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free