Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Olrik: Sakses kilder.
fattere har en særlig forkærlighed — er noget andet end
udmalingen af folkeslags ejendommelige optræden l).
Naar min kritiker endelig mod slutningen af sin afhandling
kommer ind på at sammenligne sagnforestillinger, møder man den
samme vaghed, der ikke ftr Öje for det enkelte, men afgörende
træk. Han forsikrer at man også udenfor fornaldarsagaer kan døve
sværd; men jeg har fremdraget et middel til at undgå sværdets
døvning, som er fælles for tvekampe i to islandske sagaer og en af
Sakses (Haldan bjærggrams æventyrlige oplevelser i Norge: I 58).
Jeg har bestemt adskilt mellem bersærksgangens forekomst, som
er fælles nordisk, og visse ytringer af den (at bide i
skjoldrandene, at springe gennem ilden), der er dens stående tilbehør i
islandske sagaer. Det er ikke troen på jætters tilværelse, der er
mit væsenlige vidnesbyrd om islandsk kilde; men det er deres
optræden i heltesagnene, bestemtere heltens sejr over jætterne, og
atter denne med ejendommelige træk, f. eks. fornaldarsagaernes
stadige sammenblanding af jætte og bersærk; osv. osv.
Det eneste område, hvor min kritiker giver noget, der er en
selvstændig bestemmelse efter sagnstoffets æmner, er minderne om
oldtidens kultur og om bedrifter i vikingetiden; disse skal være
vidnesbyrd om, at sagnene tilhører Danmark. Men nu er det jo
så, at al den islandske literatur også har en forkærlighed for
oldtidens kulturforhold, og navnlig de ældre æventyrsagaer tumler
sig med romantisk lyst i hin tids særlige livsformer: i vikingeliv,
fostbroderskab, trolddom osv. Heller ikke ligheden med de
virkelige begivenheder beviser dansk oprindelse, eller blot gammel
sagntradition, ti æventyrsagaen henter jo sin mangfoldighed af optrin
ved lån fra ældre sagn. Man kan vei endogså sige: jo yngre en
æventyrsaga er, des stærkere er lånet; f. eks. er Haddingsagaen og
Baldersagnet, som vi kender hos Sakse, plagierede i de yngste
islandske fornaldarsagaer; de ældre nöjes mere med at låne småtræk
fra Islændingesagaer og fra hinanden indbyrdes. Lån eller
efterligning af historisk tradition ind i de mere fantastiske heltesagaer
kan derfor aldrig blive et bevis imod den islandske overlevering,
ja ikke engang mod den islandske opdigtning. — Hvad prof. S.
i den sidste afhandling og tidligere har fremført om vikingetidens
genspejling i en del oldsagn hos Sakse, lader jeg derfor ligge indtil
en anden lejlighed, og holder det udenfor drøftelsen af Sakses
hjemmelsmænd.
Kvadene.
Hjemstedet for kvadene vil prof. S. bestemme ikke ud fra
kvadene selv, men af Sakses udtalelser: de er "digte på
modersmålet" (patrii sermonis vartnina) og altså hverken norske eller
islandske. Min opfattelse, at Sakses "modersmål" var det samme
*) Selv her er ^skrivelserne af et folks udrustning lidet fremtrædende:
om Priserne to linjer S. 622.
Å____k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
