- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
73

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olrik: Sakses kilder.

73

som det, han kalder "den danske tunge" (Danica vox\ afvises som
"åbenbart vilkårlig".

Dette standpunkt står prof. S. på, når talen er om kvadene
i almindelighed. Men overfor et bestemt digt, Brå val lak vadet,
erklærer prof. S., at han ikke vil nægte, at det skyldes en norrön
kilde (s. 119). Og der er, så vidt vides, overhovedet ingen der
nægter det; men alle forskerne er enige herom. Storm har
fremsat og ypperlig begrundet tlenne tanke, jeg har fortsat den i
enkeltheder, S. Bugge er kommet til samme resultat om dets egn
og tid, og F. Jonsson har tiltrådt de andres mening l). Dermed
er det jo givet, at Sakses "kvad på modersmålet" ikke udelukker
de norröne kilder.

Og så er der endnu den omstændighed, at Sakse udtrykkelig
udtaler sig om dette kvads oprindelse: "Svenskekampen har Starkad
fremstillet i en dansk digtning, som er bevaret i mindet, men
ikke i skrift" (Historiam belli Svetici Starcatherus .... Danico
di-gessit eloquio, memorice magis quam literis traditum). Når prof.
S. "ikke skal nægte" den norröne kilde for dette Danicum eloquium,
så har han tabt sin sag overfor "kvadene på modersmålet".

Prof. S. har en forkærlighed for at bruge Sakses egne
udtalelser og sin fortolkning af dem som bevis. Ligesom han af
"modersmålet" kan bestemme Sakses kvad som ikke-norröne, kan
han af den sætning, at Islændingene bevarer mindet om "fremmed"
storværk, godtgöre at det var danske traditioner.

At Sakse antager sine islandske sagaer for pålidelige
overleveringer af dansk historie, er sikkert nok. Og at han opfatter
kvadene ikke blot som "danske", men som digtede af antiquiores
Dani, oldtidens danske, er det ligeså; ja vi har hans ord for, at
Bråvallakvadet er digtet af selve Starkad den gamle, som deltog i
slaget. Men det strider mod en af filologiens simpleste
grundsætninger at holde sig til Sakses eller andre middelalderlige
forfatteres meninger om disse spörsmål fremfor at gå til selve
overleveringerne og lade dem bestemme deres alder og oprindelse.
Hvis middelalderlige vidnesbyrd galdt, var intet så godt bevidnet,
som at Starkad den gamle var forfatter til Bråvallakvadet; Sakse
og Skjoldungasaga er enige herom, og det islandske Skaldatal
nævner ham som den förste digter, hvis værker er bevarede. Men
desuagtet foretrækker filologien selv at undersøge kvadet; og det
resultat, den har ftet, er at kvadet ikke er af Starkad og ikke fra
oldtiden og ikke digtet i Danmark, men derimod forfattet i
Telemarken knap hundrede år för Sakses tid. Men når Sakse ikke har
anelse om dette forhold, så er han et meget slet vidne om
traditionernes oprindelse. Derfor bör vi gå til Sakse, for at få

1) Bugge, Bidrag til den ældste skaldediktnings historie (1894) s. 99;
F. Jonsson, Den oldn. lit. historie, II 49. O. Nielsens bemærkning i Arkiv
XI 212 tör vei tages som et indirekte vidnesbyrd om, at han ikke fastholdt
sin tidligere opfattelse af Bråvallakvadet som dansk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1898/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free