- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
76

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76 Olrik: Sakses kilder.

dene (o: de yngre af Eddakvadene) fyldigst og grovest i det
yngste; og efter at prosaen er trængt ind i heltesagnene, møder vi
den udviklet til umådelig bredde i de mere fornaldarsagaagtige
behandlinger af vikingelivet, i Halvs og Orvarodds sagaer. Her
passer Grams saga ind imellem de to standpunkter; dens
kortfattede ordkamp minder endnu om Helgedigtene; men at disse
strofer er løsrevne fra den episke sammenhæng og indfattede i prosa,
er det yngre trin. Her træder S. Bugges sidste undersøgelse til
(Helgedigtene s. 147—49): sagaen om Gram er netop det yngre
trin i forhold til Helgekvadene, den er dannet med benyttelse af
disses strofer og navne. — Er der noget motiv, der har sin
nöj-agtige plads indenfor norrön overleveriug, er det denne
skændesamtale.

Stedfæstelser og skueplads.

Langt alvorligere giver min kritiker sig i lag méd
spörsmå-lene om sagnenes skueplads, idet han dels vil svække
beviskraften af mine undersøgelser, dels direkte bruge landområdet til
bevis imod mine formodninger af norrön kilde.

Prof. S. udvikler en stedfæstelsernes teori og inddeling: 1)
de på navnelighed grundede, der sædvanlig er unge, 2)
stedfæstelser uden hensyn til navnelighed f. eks. Rolf krakes forhold til
Lejre eller Arngrimssönnernes til Samsø. — Men det synes ikke at
være tilstrækkelig klart for min kritiker, at han taler om noget
helt andet, end hvad min definition af stedfæstelser indeholder.
Til de "sagn der forklarer oprindelsen til et navn eller til
et naturforhold på det enkelte sted", hører hverken ßolfs
fald på Lejre eller — i Sakses fremstilling — Arngrimssönnerne
på Samsø.

Men selv om vi går ud fra prof. S:s vurdering og inddeling
af stedfæstelserne, så slipper vi ikke af med de norröne kilder.
I den store Frodesaga findes ikke blot navneligheder, men også
stedfæstelser uden navnelighed: höjene på Eime og stendyngerne
i Helgeland; i hans sön Fridlevs saga er der ikke blot et
Frøka-sund, men også sporet af lindormens dødskamp. Vi har altså —
ifølge prof. S. — "betydelig större sandsynlighed for at sagnet
virkelig har levet eller mulig er hjemmefødt på denne plet." —

Med disse rent praktiske resultater forlader vi stedfæstelserne;
den rent teoretiske drøftelse vil vistnok være ret uoverkommelig
fra vore forskellige opfattelser og metoder *). Og vi går til det
videre område, skuepladsen.

1) Her skal blot bemærkes, at jeg fuldstændig kan tiltræde prof. S:s
tekstrettelse til visen om "Den indemurede jomfru" (der for resten intet har med
stedfæstelser at göre), og endvidere at han ikke for stedfæstelse-teoriens
skyld havde behøvet så vidtløftige undersøgelser af den jyske by, der er
opkaldt efter kong Hoder, da resultatet — at opkaldelsen lige sä gærne kan
skyldes en Sællænder som en Jyde — ordret stemmer med mit resultat (II 294).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free