- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
78

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78 Olrik: Sakses kilder.

tyrlige (Hervararsaga, Asmnnd kæmpebanes saga, og Orvarodds
saga). — Selv i heldigste tilfælde for prof. S.s bevisførelse kan der
kun opnås en neutral skueplads, aldrig en der giver sikkerhed for
dansk tradition.

Og så snart vi kommer i lag med sagnstoffet, er denne lille
fordel atter tabt. Da optræder de æventyrlige tog til
vikingeskuepladserne aldrig sammen med de træk, der er ikke-islandske,
men stadig kun med æventyrsagaernes mange gange brugte
teater-rekvisiter. Der st&r overfor hinanden to væsensforskellige grupper
af sagn: de med den snævre skueplads og med kampe for det
danske folks tilværelse, og den anden gruppe med berömte
heltes sejre i fremmede lande, jo fjærnere des bedre. Til den
forste gruppe hører hele Svens, hele Lundekrønikens og halvdelen
af Sakses sagn, — altså kilder der alle har benyttet dansk
tradition; til den anden hører Sagaliteraturen og halvdelen af Sakse,
altså skrifter der har benyttet islandsk tradition. Min kritiker
forsikrer rigtignok (s. 158) at der "næppe kan fremsættes en
vrangere opfattelse" end det indhold jeg tillægger de danske
sagnhistorier; men da det her drejer sig om så simpel en ting som at
læse indenad i Sven Ågesön og Lundekrøniken, er hans udtryk
vistnok satte noget stærkt på spidsen.

For naldar sagaer.

Overfor mine undersøgelser opstiller prof. S. til slutning sine
egne bestemmelser af tre fortællinger, som jeg har tilskrevet Sakses
norröne hjemmelsmænd: Grams saga, Samsøkampen og Haldan
bjærggrams saga. Det er min kritikers forsøg på at f& fat i
sagnstoffets ejendommelighed.

Haldans saga har jeg betegnet som et gammelt sagn "stærkt
udviklet i fornaldarsagastil". Prof. S. sætter sig til opgave at
bevise, at det er en "ægte mytisk saga", og han meddeler en liste
over Haldans talrige slag og enekampe i Østersøen, i Svearike mod
rasende bersærker og mod en 15 alen höj kæmpe i Helsingland,
mod en finsk viking, mod en holmgangskæmpe i Norge og en i
Gøtland.

I sit berömte skrift om fornaldarsagaerne (Sagabibliothek, 2.
bd.) bruger P. E. Muller ganske det samme kendemærke for at
fastslå,, at en saga ikke er "mytisk", men er yngre, "romantisk".
Det mytiske er begivenhederne opfattede fra den side, dör særlig
griber menneskets følelse, digterisk formede til en helhed; "hvis
en konges krigsbedrifter fandtes i nogen saga opregnede efter
tidsfølgen, kunde den ej være gammel"; först den romantiske retning
er det, der "vilkårlig" efter fantasiens indskydelse sværmer fra optrin
til optrin i oldtidslivet; i det mytiske er der "nødvendighed".
(Netop en sådan række krigstog efter hinanden er jo ejendommelig
for middelalderlige værker, Bagnars Kråkumål, Starkads Vikars-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free