- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
79

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olrik: Sakses kilder.

79

balk, sagaerne om Orvarodd osv., i modsætning til Eddakvadene).
Bækken af bedrifter i Østersølandene og Norge må netop henføre
en fortælling til "romantiske sagaer förste afdeling", der snarest
angår historiske personer, men ikke gengiver oldkvad, og hvor
skuepladsen ikke udstrækkes ud over de for Nordboerne bekendte lande;
fra de senere digtninger adskille de sig ved en simplere gang i
fortællingen og ved en i almindelighed tro afbildning af oldnordiske
sæder"; "det overnaturlige i disse sagaer drejer sig gemenligen om
kampe med troldkyndige jotuner" (Sagabibl. II 27). Og læser vi
efter, hvad P. E. Muller siger om selve Haldan bjærggrams
historie (Notæ über. s. 195; jf. Crit. unders, s. 98), er netop denne
række af bedrifter det afgörende vidnesbyrd om, at den ikke er
nogen oldtidssaga, men sammensat "af Sakse eller en anden", i
sin karakter nærmest stemmende med Pridlevs "romantiske"
historie i 6te bog (Notæ über. s. 180).

Derimod er det overflødigt at føre bevis for, at der også har
været en ældre overlevering om Haldans svenske erobringer. Ti
det er jo netop det samme, som jeg har sagt i min paragraf om
Haldan bjærggram.

Der er mere grund til at give bevis, når man vil opfatte kong
Gram i 1ste bog som en oldtidshelt; ti alle andre forfattere er af
den mening, at han er opdigtet i middelalderen. Prof. S.s bevis er
da det, at ordet gramt i digtersproget betyder en krigersk konge,
og både Sakse og Islændingene vidner, at dette ord stammer fra
kongens navn. Men denne etymologi er der ikke en eneste af
vore dages sprogmænd, der vil tro på; de regner digterordet for
det oprindelige, og — som P. E. Muller skriver — "et digterisk
appellativ er blevet ophöjet på Lejres trone" *).

I sagaens indhold synes prof. S. ikke at have fundet noget,
der taler mod dens karakter som fornaldarsaga (skuepladsen i
Østersølandene er jo almindelig i de ældste af de romantiske
sagaer; og mangelen på overnaturligt er jo ikke stor, når en jætte
figurerer gennem den halve saga, og der oven i købet findes en
konge, som ikke kan dræbes med stål, men efter spåmændenes råd
fældes med guld; det må da være trylleri nok for så lille en saga).
Men det er mærkeligt, at min kritiker — der skriver for at
gendrive mine lærdomme — ikke med et ord berører, hvad der hos
mig var den væsenligste grund til at göre den til norsk, nemlig
at den er knyttet til Had dings saga på en sådan måde, at de må
stamme fra samme fortæller.

Også ved Samsøkampen hævder prof. S. ivrig, at denne
begivenhed er et sagn fra den nordiske olatid. Men her er der jo

1) Critisk undersøgelse s. 20. — Uheldigst af alt er forsøget på at f&
et særlig dansk minde om kong Gram i udtrykket "den lede gram" (o:
djævel). Ti "gram" er fra först af et tillægsord, der betyder "den onde";
oldnordisk har i sine dobbeltformer gramir og gr gm (hankön og intetkön),
"trolde", en levning af dets böjning som tillægsord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free