- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
84

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84 Olrik: Sakses kilder.

nende, dog på punkter selvstændig rig udvikling af
fornaidarsaga-erne. Så fandt man i.Telemarken de mange norske kæmpeviser,
friskere og djærvere, og måske folkeæventyret en kende nærmere,
men i sine personer os sine optrin nær i slægt med Færøerne
og Island. Og man fik de danske folkeviser undersøgt nöjere.
Deres ejendommelige korthed og klarhed dannede den stærkeste
modsætning til fornaldarsagaernes romantiske vidtløftighed. Der
manglede danske kæmper af fornaldargruppen; nogle få af de
norske yndlingshelte fra middelalderen optrådte i viser, der
sikkert var indvandrede fra Norge. Og i disse visers overlevering
kunde man se, hvor fremmed den danske digtning var for alle
fornaldartidens frembringelser. Det var ikke blot navne der var
forvanskede, men optrin og figurer var gengivne på underlig
uforstående måde; den norröne mangfoldighed bliver i danske
sangeres mund til den vildeste forvirring.

Da Danmarks forhold til de norske fornaldarkvæder ikke för er
behandlet i sammenhæng, nævner jeg her de vigtigste eksempler. I visen
om "Eigen Rambolf (DgF.| 27) genkendes i de forvirrede scener en række
slag og kampe mod troldmænd eller dødninger i Hromund G-ripsöns
saga, den typiske digtning fra den ældre romantiske retning. Et noget
mindre og derfor mere forståeligt tidvalg af dens begivenheder findes i
"Ungen Banild" (DgF 28); i begge tilfælde har en norsk vise været
mellemleddet. Il luge Gridarfostres æventyr i jættehulen — en af nordisk ånd
gennemtrængt æventyrsaga om omskabelse — går uforstået igen i den
danske vise om "Hr. Hylleland" (DgF 44). Samsøkampen med Orvarodd som
hovedperson er omdannet både i dansk og svensk folkevise, idet hver for
sig har skaffet færre personer; den danske vise er derved slumpet til et
ypperligt poetisk motiv i visens slutning, men der er uklarhed og modsigelse
i den øvrige vise (DgF 19). Kun om en fjærde af de berömte norske
forn-aldarhelte, Ketjil Hæng, har man en velformet vise; men den udgår fra
sagaens omdannelse i svenske folkesagn (DgF 48). Endelig må vi nævne
den norske helt, der står fornaldarsagaerne nær, Hellig Olaf, og hans
kamp mod Hornelens trolde; visens ordskifte og enkeltheder er uklare i dansk,
men findes i en klarere sagalignende fremstilling i det tilsvarende færøske
kvæde (DgF 51; Hammershaimb II Nr. 15). — Vi ser her de danske sangere
gribe efter de norske æventyrsagaers spændende indhold, medens de ikke selv
ejer tilsvarende; og vi ser deres store usikkerhed overfor den fremmede
vidtløftigere fortællemåde.

Sakses heltesagn stod da ene om at repræsentere den fælles
nordiske fornaldarsaga på trods af de andre vidnesbyrd; og han er
jo intet heldigt vidne, da han selv taler om sin stærke benyttelse
af Islændingene. Han blev det endnu mindre, da N. M. Petersen
bestemte det sydvestlige Norge som hjemsted for en del af Sakses
fortællinger, og da senere sprogforskerne fandt de norröne
sprogformer i hans tekst.

Også to andre af P. B. Mullers forudsætninger viste sig ikke
at gælde så ubetinget: fornaldarsagaernes oprindelse ved påvirkning
af fremmed digtning, og deres alder som bestemt ved denne
påvirknings tid. Her er nemlig et dobbelt spörsmål: deres boglige
tilværelse, og den forudgående mundtlige overlevering af en del af
dem, som P. E. Müller selv har fastslået. De sikre bestemmelser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free