Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olrik: Sakses kilder. 85
for den förstnævnte gruppe har han en vis tilböjelighed til at
overføre på hele digtartens alder og oprindelse. Man sammenstille
således hans aldersbestemmelse ved Grams saga ("perioden, da slige
fortællinger sammensattes i Island, var den sidste halvdel af det
13de og den forste halvdel af det 14de årh.") med Sagabibl. II.
556, hvor den ældste opdigtede islandske saga er fra 1119. Og
efterhånden som vidnesbyrdene om fornaldarheltenes tilværelse
øgedes ved P. E. Müllers undersøgelser af Sakse og ved ny kilder
(som Málsháttakvædi), måtte svagheden træde mere frem.
Klarere i ordningen af de foreliggende kendsgerninger er
Keysers fremstilling (Efterladte skrifter, I, 508—10), der deler i
tre arter af romantiske sagaer: 1) de rent hjemlige æventyrlige
digtninger (P. E. M.s ’"förste afdeling") der afløser gude- og
heltemyter, 2) bearbejdelser fra 13de årh. af fremmede ridderromaner, 3)
æventyr sagaer der er påvirkede af udlandets ridderdigtning. —
Oprindelsen til den romantiske retning finder Keyser (måske
tilskyndet af Jörgen Moes indledning til "Norske folkeeventyr") i at den
folkelige æventyrdigtning har påvirket svage stedlige historiske
traditioner. Nogen sammenhæng er der sikkert ("Askelad"-typen);
men jeg tror dog, at Keyser gör den for stor.
Svend Grundtvigs forelæsninger over "den heroiske digtning"
er den dristige og klare gennemførelse af en tanke, som er
antydet hos P. E. Müller, den poetiske sammenhæng i de "mytiske"
digtninger. P. E. Müller har undertiden gået på akkord med sin
tids almindelige afhængighed af det historisk troværdige; han
optager "Norges Bebyggelse" og "Kagnar lodbroks saga" blandt de
mytiske digtninger, skönt hele hans undersøgelse af dem giver
bevis for, at de ikke er det. Hos Grundtvig er Bagnar lodbrok i de
skarpeste udtryk sat "udenfor den heroiske, inde i den dels
historiserende, dels eventyrlige, efterheroiske digtning" (s. 77, jf. s. 65).
Uden i øvrigt enkeltvis at gennemgå de ikkeheroiske sagaer har
Grundtvig her draget udlinjerne af en opfattelse, der allerede lå
i spire hos P. E. Muller: når den "romantiske" digtnings
ejendommelighed er den mattere og mangfoldiggörende gentagelse af
den heroiske digtnings træk, så er den jo simpelthen udviklet af
den; Ragnarsagnet, der plagierer Volsungdigtningen, er typisk for
hele forholdet. Endelig ser vi hos Grundtvig den råere og
djærvere kæmpeskikkelse efterhånden trænge frem i heltekongernes
sted. Jeg drog i indledningen til mit skrift den konsekvens, at
den middelalderlige saga kun var fortsættelse og fuldendelse af
denne forskydning. I Grundtvigs afhandling lå ligeledes spiren
til at opfatte ikke riddertiden, men vikingetiden som den, der gav
stødet til det yngre trin i digtningen.
Endelig fremkom et nyt synspunkt, der pegede i samme
retning, idet prof. Joh. Steenstrup i sin "Indledning i
Normannertiden" fremsatte den opfattelse, at ikke blot en saga om
vikingetiden, Regner lodbroks, indeholdt langt större historiske bestand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>