- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
92

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

92

Olrik: Sakses kilder.

f&et en selvstændig betydning, en norsk oprindelse, er
hovedpersonen i en æventyrsaga, og er størkt ved at opfattes som
Samsøkampens ledende person. Her gör en norsk særfølelse og en norsk
smagsretning sig gældende. Por Danmark eier sagnet ingen
poetisk repræsentant. Dette land kom aldrig i den fulde ejendomsret
til Samsøkampen; det var heller ikke helt udelukket; det kom i
gæsteforhold til den.

Dette forhold ved Samsøkampen forekommer mig at være
typisk for en stor del af, hvad man til daglig betragter som
fælles nordisk sagnstof. En del læres kun flygtig at kende, en del
f&r ny borgerret på nye egne ved en kraftig tillempning efter
deres interesser.

De danske Skjoldungsagn havde allerede i oldtiden fæstet
rod på norsk grund, således som mange vidnesbyrd fra det 10:de
årh. viser, og de var allerede ved denne tid genstand for en
selvstændig norsk digtning (Grottesangen). De følgende tohundrede
år — et tidsrum af den rigeste udvikling for al sagadigtning — har
ikke kunnet undlade end stærkere at sætte sit præg på dem. I
Bråvallakvadet er det Nordmænd, der afgör slagets gang; heri ser
sikkert også prof. S. en norsk omdannelse af sagnet om den gamle
dansk-svenske folkestrid. Men når den vestnorske bonde Erik den
målspage er sjælen i hele Frode fredegods regering, er det jo blot
fornorskelse i endnu höjere grad; og således med en hel del andre sagn
hos Sakse. Men dette nypræg, eller om man vil, dette
udflytterpræg røber sig på så mange måder, at det er let at afgöre for de
enkelte fortællinger, om de har det eller ikke.

Så er der endnu den mulighed, at et sagn er til i begge
lande, både i sin fødestavn og i sin nybygd, og at Sakse øser af
begge disse kilder. Men hver fortælling vil til enhver tid danne
en poetisk helhed, og Sakses sammensvejsning af de ulige kilder
vil da røbe sig selv i det tungvindte eller uensartede i fortællingen;
jeg minder om Balders og Hoders langtrukne kamp, eller om
Fridlevs danske og norske kampe, der falder fra hinanden.

Med denne tanke er jeg ved det, hvormed jeg begyndte
nærværende redegörelse, og hvoraf al min Sakseforskning har sit
udspring. Hver fortælling hos Sakse har en sammenhæng og et vist
helhedspræg; al vurdering af sagnstoffet må arbejde med disse
helheder; hvor de brydes, er der forfatterarbejde, og vi må om muligt
skille hans kilder fra hinanden.

Opgaven for kildekritikken af Sakse er at finde disse
folkelige fortællinger. Når enhver af dem ikke mere anføres på
Sakses autoritet, men kendes efter sin hjemstavn, opfattrs i sin
forbindelse med landets andre overleveringer fra samme sagnkreds,
og vurderes i forhold til folkets hele digtretning, — da har denne
kritik løst sin opgave.

Men da ligger også en ny opgave for, som ikke er taget
op i mit skrift om Sakses kilder. Det er at fremstille de danske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free