Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan: H. Gering: Glossar zu swn liedern der Edda (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jonsson: Anmälan.
203
ningen sa klart som ønskeligt; vargr betyder ikke "en dræbt
fjende"; jfr vargr i gloss, til Norges gml. love.
Der ändes i glossaret hist og her adskillige spörsmålstegn;
de fleste af disse betegner vor fælles brist på alvidenhed eller
muligvis skarpsindighed; det kunde være interessant at drøfte disse
steder, men det vilde føre for vidt i denne sammenhæng. Jeg skal
dog her i al korthed göre nogle bemærkninger om enkelte af dem.
aptr Håv. 1386 kan i hvert tilfælde næppe betyde "herab".
— I "Jeg faldt igen derfra" — må "igen" betegne Odins
tilbagevenden til den forrige status, skikkelse og virksomhed. — låt
pér at góäu getit (s. 13) er rigtig gengivet; spörsmälstegnet kan
slöjfes. — bergsngs tror jeg bestemt må opfattes som berg-snps, jfr
citatet hos Fritzner under snps. — Beiddr (Am. 90) kan vistnok kun
betyde "opfordret" (o: af andre, altså: "egl. mod min vilje"). —
Bókrúnar — her kan (?) vistnok slöjfes. Hvad kan ordet tænkes
at betyde andet end "runer, ristede i bøgetræ"? — Efli på det
pågældende sted kan kun være acc. ("?" slöjfes). — FeiknaliCt
bet. vistnok "talløs hær", eller "en på grund af sin talløshed
frygtelig hær". — Framastr nekkvi er — ngkkuru framasty o: "i
nogen henseende forrest" men dette "i nogen henseende"
indeholder en beskedenhed, så at udtrykket bliver at opfatte som "i
betydelig grad forrest", eller omtr. "allerforrest" (jfr litt — ékki og
lign.). — Fyr mdtkum mgnnum mey osv. bet. "for mægtige mænd
[har I dræbt] en mø", d. v. s. "det er mægtige mænds mø
(kvindelige slægtning)" osv. — haräskafr kan vistnok kun betyde "den
der skefr hårdt" (d. v. s. sårer hårdt). — Kggursveinn synes ikke
at kunne betyde "lumpenkerl", men en "lille, uanselig,
kraftløst udseende dreng", jfr brugen af ordet i myten om Tor og
Ud-gårdsloke (SnB.). — leiSa trega betyder snarest "at føre sorgen
hele tiden med sig", o: hele tiden at leve med sorg. — At fara
meä ríki (s. 117) betyder "at fare med magt og vælde" o; "vinde sejr
og herredomme". — Svgrfun betyder "tumult", men også den
tumulten ledsagende ødelæggelse og forstyrrelse. — oräs pykkir enn
vant ykru hváru [tveggja] (183) kan vistnok kun betyde "I synes
bægge, at I endnu skal sige et [stridens] ord", "at I endnu ikke
er færdige med at strides i ord". Heri ligger der en bebrejdelse
til Hggne og Gudrun og en opfordring i det hele til at lade være
med at trættes.
Til dette kunde der endnu et og andet tilföjes. — Af andre
småting skal bemærkes, at det ikke er Müllenhoff, men Svb.
Egilsson, der har givet forklaringen af heictvanr: "serenitati adsvetus".
— Udtrykket at fara i fulla döma i Sd. 129 finder jeg ikke
nærmere forklaret. Hvad futtir domar betyder, har V. Finsen rigtig
afgjort (Fristatens instit. s. 23).
Til slutning skal jeg tillade mig at udtale det ønske, at forf.
i næste udgave vilde optage alle stedsnavne med angivelse af deres
böjning. Endvidere vil jeg opfordre videnskabelige fagfæller til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
