Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Stedet i dansk. 45
Ferst vil vi betragte stödets udbredelse i nydansk1).
Stedet findes ikke över hele det dansktalende område, men
kun i den nordvestlige del af dette, således at det sydlige
Senderjylland, Sydfyn, Sællands sydligste del, eerne i
0ster-seen, Amager, Skåne og de nordestsællandske fiskerlejer
mangler det. Uden for det egentlig sydskandinaviske
område skal stedet findes i en del af Lister og Mandals amt2),
en egn, der i mange henseender viser nær beröring med
dansk. Men inden for dette område er brugen af stedet
igen langtfra ensartet.
Mest begrænset er brugen i estjysk, som næsten aldrig
har sted undtagen i de for rigssproget normale tilfælde, men
mangler sted . i förbindelser: /, ,;, w og nasal + stemmeles
kons.3) og i mange tilfælde i andet sammensætningsled4).
Dog findes sted i neutrum af adj.5), vist över hele det jyske
område, dog kun i tilfælde, hvor ligheden mellem formerne
er stor, ikke f. eks. i unt til «•», lönt til lorj’ (ond, lang),
men i galt til gal-, kjön-t til kjön- Endvidere findes sted
vist över hele det jyske område i genitiver til subst., som
har sted (mands, kun meget få tilfælde), i det estjyske nord
for Horsens fjord (med Vensyssel) i præt. parte, af nogle
svage verber (held-t, glem% spild-t), i det midterste
Ostjylland (mellem Horsens og Mariager fjorde) i imperativer
(hjelp) og i et mindre område omkring Arhus i stærke
præ-terita (hjälp, fald’1), alt i god overensstemmelse med
Ar-husianeren Höysgårds brug (Kock i Arkiv III, 45 flg.).
Halveen Djursland, Samse og Sælland har i lighed med
x) De her meddelte oplysninger stammer fra det righoldige
dialekt-geografiske materiale, som höjskolelærer Vald. Bennike har samlet (se Kort
över de danske folkemäl med forklaringer ved V. Bennike og M. Kristensen,
1 hæfte 1898).
2) A. B. Larsen i Universitets- og skoleannaler, 5 arg. 1890 s. 274
(særtryk s. 8).
8) Kock, Ark. III, 44 flg.
*) I overensstemmelse med Höysgårds regel hos Kock a. st. s. 66 flg,
*) Eller adverbialdannelse til adj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
