Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Kriatensen: Stedet i dansk.
Som det fræmgår af de lige anforte eksempler, var
stödet allerede indtrådt i for hele området fælles tilfælde, för
den ny udvikling begyndte, og hvor stödet allerede fandtes,
bevaredes det som regel. Det er ikke rimeligt at antage
nogen synderlig musikalsk forskel mellem aks. 1 og aks. 2,
den væsentlige forskel må sikkert have ligget i stad eller
ikke stod. Men i gl. jysk, tidligst måske i Vestjylland, som
også i andre henseender viser mere forandrede former
(navn-lig tabet af könsadskillelse), har flerstavelsesord endende på
-e (eller en reduseret vokal) mistet denne endeise. Dette er
allerede sket i middelalderen; Flensborg bylov viser stærke
spor af dette endelsetab, og det samme er tilfældet med det
senere nordjyske handskrift af Henrik Suso og med flere
jyske handskrifter. Et sådant endelsetab må vel have
medfört sammensat akcent i fortisstavelsen, og endnu i de
ny-jyske mål horer man en temmelig udpræget tvetoppet aksent
i gamle tostavelsesord med lang sonant, medens nogen
musikalsk forskel næppe er härlig mellem skåw og skåww (skov
og skove). Men her må netop vanskeligheden ved at
fast-holde en sådan forskel göre sig gældende, når stavelsen ender
på klusil, og så meget mere, jo mindre sonantisk den del af
stavelsen er, som går föran klusilen. De sonderjyske mål
syd for stodgrænsen har til dels fastholdt det oprindelige
forhold, og det samme gælder delvis vendelbomålet, men kun
ved at forlænge sonanten noget, så den bliver halvlang.
0st-jysk har helt opgivet forskellen mellem gamle en- og
tostavelsesord med helt stemmelos lang kons, efter vokalen; hvor
forveksling af formerne (som ved substantivernes tal) var
mulig, har det dannet en række ny former i lighed med
allerede tilstedeværende \). Men i vestjysk er udviklingen en
*) 0stjysk har således former svarende til rigsspr. katter, kjœpper,
stokker, medens de vestj. former kat’, kjœp\ s†ok’ svarer til rigsspr.s
virke-lige former katte, kappe, stokke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
