Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Stödet i dansk.
53
ker sig i det forste tilfælde över hele området, i det sidste
kun över en mindre del af det. Parallelismen er aldeles
öjensynlig; det må være yderlighcderne — stemmelos klusil
og lang stemt lyd — der er de mest karakteristiske
repræ-sentanter for de to arter af stod. Men er disse to
yderlig-heder hinanden så modsatte, som muligt, så må også grunden
til det ældre stods indtræden være forskellig fra grunden til
det vestjyske stods.
Grunden hertil fandt vi var vanskeligheden ved at
fast-holde en langsomt aftagende tvetoppet aksent i stavelser,
hvis afslutning var tilböjelig til at danne skarpt afskåren
aksent. Mon da ikke omvendt grunden til det ældre stods
opkomst skulde ligge i vanskeligheden ved at fastholde en
skarpt afskåren aksent i stavelser, der ender på lang stemt
lyd. Sievers’) angiver, at i "bühnendeutsch" findes "schwach
geschnittener accent" i stavelser, som ender på lang sonant,
"stark geschnittener accent" i stavelser med kort sonant.
Dette forhold er sikkert det, som ligger naturligst for talen,
men har forholdene krævet en anden udtale, har man stræbt
at fastholde denne, og i sådanne vanskelige tilfælde tænker
jeg mig da, at stödet er opstået. Jo mere udpræget den
lange stemte lyd har været, des vanskeligere har det været
at fastholde en skarpt afskåren stavelseslutning, og des
nod-vendigere måtte stödet være som hjælpemiddel til at
fast-holde den. På samme made kan vi også sige, at jo mere
stavelseudlyden var tilböjelig til at afskære stavelsen skarpt,
med andre ord, når en stemmelös klusil fulgte efter kort stemt
lyd, jo vanskeligere måtte det være at fastholde en svagt
dalende tvetoppet aksent2).
*) Pauls Grundriss I, 286; Kocks indvendinger mod Sievers1 inddoling
(Sv. Akc. I, 18 flg.) rammor, så vidt jeg kan se, ikke min brug af
Sievers1 ord.
2) Sml. hermed f. eks., at ord med kort vokal föran stemmelos klusil i
gotländsk har fået enkelfc aksent, Klintberg, Laumålets aks. s. 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
